Fælleskøn og intetkøn

Danske navneord hører som hovedregel til enten fælleskøn eller intetkøn.

Det er det, der afgør, hvilket ubestemt kendeord der skal bruges.

Problemet er, at man ikke altid kan se på selve ordet, hvilken gruppe det tilhører. Ofte lærer man det derfor sammen med navneordet.

For personer, der har dansk som modersmål, kommer valget tit automatisk. Men når man først bliver bedt om at tænke over det, kan selv almindelige ord pludselig skabe tvivl.

Læs hele sætningen

I quizzen bliver du ikke bare vist et enkelt ord. Du får en hel sætning, hvor det manglende kendeord skal indsættes.

Det gør det lettere at forstå sammenhængen, men du skal stadig hurtigt kunne afgøre, hvilken form der hører til navneordet.

Prøv at fokusere på det navneord, der kommer efter det manglende ord, og vælg den form, der passer grammatisk.

Jo flere spørgsmål du møder, desto mere naturligt vil valget sandsynligvis føles.

20 spørgsmål på 60 sekunder

Du har 60 sekunder til 20 sætninger.

Det giver i gennemsnit kun 3 sekunder pr. spørgsmål.

På de nemme ord gælder det derfor om at svare hurtigt og komme videre. Så har du lidt ekstra tid til de ord, hvor du bliver i tvivl.

Quizzen tester både din grammatiske sikkerhed og hvor hurtigt du kan genkende det rigtige kendeord.

En lille detalje med stor betydning

Kendeord fylder ikke meget i en sætning, men de er en vigtig del af korrekt dansk.

Hvis den forkerte form bliver brugt, vil sætningen ofte stadig være forståelig, men den vil lyde forkert for de fleste danskere.

Det er derfor en af de grundlæggende sproglige færdigheder, som man bruger hele tiden uden nødvendigvis at tænke over det.

Hvordan gik det?

Hvor mange af de 20 sætninger fik du rigtige inden tiden løb ud?

Hvis enkelte ord drillede, kan du tage quizzen igen og se, om du kan forbedre resultatet.

Efter nogle gennemløb vil du sandsynligvis opdage, at flere og flere valg kommer helt automatisk.