De græske olympiske guder var de vigtigste guddomme i den antikke græske religion og mytologi. De blev kaldt olympiske guder, fordi man mente, at de boede på Olympen, som er Grækenlands højeste bjerg. Herfra skulle de have fulgt menneskenes liv og påvirket naturen, samfundet, krige, kærlighed og andre dele af tilværelsen.

Gudernes leder var Zeus, som var gud for himlen, tordenen og den guddommelige orden. Hans hustru Hera var gudinde for ægteskab og familie. Blandt de øvrige centrale guder var Poseidon, havets gud, Demeter, landbrugets gudinde, Athene, visdommens og strategiens gudinde, Apollon, der blandt andet blev forbundet med musik og profetier, og Artemis, som var jagtens gudinde.

Ares var krigens gud, mens Afrodite var gudinde for kærlighed og skønhed. Hefaistos var smedekunstens og ildens gud, og Hermes var gudernes sendebud samt beskytter af blandt andet rejsende og handel. Dionysos var gud for vin, fest og teater. I nogle fortællinger regnes Hestia, hjemmets og ildstedets gudinde, blandt de tolv olympiske guder i stedet for Dionysos.

De græske guder blev ofte fremstillet med menneskelige egenskaber. De kunne blive jaloux, vrede, forelskede og uenige med hinanden. Samtidig var de udødelige og havde overnaturlige kræfter. Mange græske myter handler om gudernes indbyrdes konflikter og deres møder med mennesker, helte og andre mytologiske væsener.

Troen på de olympiske guder havde stor betydning i det antikke Grækenland. Der blev opført templer til deres ære, afholdt religiøse fester og bragt ofre. De olympiske lege var oprindeligt en religiøs begivenhed til ære for Zeus. Fortællingerne om guderne har senere fået stor indflydelse på kunst, litteratur, teater og moderne populærkultur.