En IP-adresse er en adresse, der bruges til at identificere en internetforbindelse eller en enhed på et computernetværk. IP står for Internet Protocol. Computere, mobiltelefoner, routere, servere og andre enheder bruger IP-adresser til at sende og modtage data over internettet og lokale netværk.

Man kan sammenligne en IP-adresse med en digital adresse. Når du besøger en hjemmeside, skal hjemmesidens server blandt andet kende den IP-adresse, som forbindelsen kommer fra, for at kunne sende indholdet tilbage til den rigtige forbindelse.

IPv4 og IPv6

Der findes især to typer IP-adresser: IPv4 og IPv6.

En IPv4-adresse består af fire tal adskilt af punktummer, for eksempel:

192.168.1.25

IPv4 har været den mest udbredte standard i mange år, men antallet af mulige adresser er begrænset.

IPv6 er en nyere standard med betydeligt flere mulige adresser. En IPv6-adresse er længere og består af både tal og bogstaver. Det giver plads til det meget store antal computere, telefoner og andre enheder, der er forbundet til internettet.

Offentlig og privat IP-adresse

En offentlig IP-adresse er den adresse, som en internetforbindelse bruger i kommunikationen med internettet. Den bliver typisk tildelt af internetudbyderen.

En privat IP-adresse bruges internt på et lokalt netværk. En computer, telefon, printer og andre enheder i et hjem kan derfor have forskellige private IP-adresser, selv om de benytter den samme offentlige IP-adresse, når de kommunikerer med internettet.

Fast og dynamisk IP-adresse

En IP-adresse kan være fast eller dynamisk.

En fast IP-adresse ændrer sig normalt ikke og bruges blandt andet i situationer, hvor en server eller anden tjeneste skal kunne findes på den samme adresse.

En dynamisk IP-adresse kan ændre sig. Mange almindelige internetforbindelser benytter dynamiske IP-adresser, som tildeles automatisk af internetudbyderen.

IP-adresser og privatliv på internettet

IP-adresser har betydning for privatlivet på internettet, fordi de kan bruges til at registrere, hvilken internetforbindelse en aktivitet kommer fra.

En hjemmeside eller onlinetjeneste kan eksempelvis registrere IP-adresser i forbindelse med besøg, login, kommentarer, køb eller andre handlinger. IP-adresser kan også bruges til tekniske og sikkerhedsmæssige formål, såsom at opdage misbrug, begrænse gentagne forespørgsler eller identificere usædvanlig trafik.

En IP-adresse fortæller normalt ikke direkte, hvem en bestemt person er. Flere personer og enheder i samme husstand eller virksomhed kan eksempelvis benytte den samme offentlige IP-adresse.

IP-adressen kan dog i nogle tilfælde kombineres med andre oplysninger og dermed bidrage til at identificere eller skelne mellem brugere.

Kan en IP-adresse afsløre, hvor man befinder sig?

En IP-adresse kan ofte bruges til at anslå, hvilket land eller geografisk område en internetforbindelse befinder sig i. Det betyder ikke, at man normalt kan finde en persons præcise adresse alene ud fra IP-adressen.

Placeringen kan desuden være upræcis. Internetudbydere, mobilnetværk, VPN-tjenester og andre tekniske løsninger kan betyde, at den registrerede geografiske placering ligger langt fra brugerens faktiske placering.

IP-adresser og afstemninger på Stemmeboksen.dk

På Stemmeboksen.dk er formålet, at brugerne skal kunne deltage i afstemninger uden, at deres IP-adresse bliver knyttet til den stemme, de afgiver.

Stemmeboksen.dk indsamler derfor ikke IP-adressen for at registrere eller tilknytte den til en afgivet stemme.

Det betyder, at en stemme i en afstemning ikke gemmes sammen med en IP-adresse, som kan bruges til at forbinde den pågældende stemme med brugerens internetforbindelse.

Dette er med til at begrænse mængden af tekniske oplysninger, der forbindes med den enkelte deltagers svar, og dermed beskytte privatlivet i forbindelse med afstemningerne.