Koranloven er den almindelige betegnelse for en dansk lov, der trådte i kraft i december 2023, og som forbyder utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for anerkendte trossamfund. Loven blev vedtaget af et flertal i Folketinget efter en længere politisk debat om ytringsfrihed, religionsfrihed, sikkerhedspolitik og Danmarks internationale relationer.

Loven blev især kendt som “Koranloven”, fordi debatten i høj grad handlede om afbrændinger af Koranen, men loven omfatter også andre religiøse skrifter såsom Bibelen, Torahen og lignende skrifter med særlig religiøs betydning.

Hvad siger loven?

Loven gør det strafbart offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds at behandle religiøse skrifter utilbørligt.

Utilbørlig behandling kan blandt andet omfatte:

• Afbrænding.
• Bortkastning eller ødelæggelse.
• Tilsmudsning.
• Sønderrivning med hånende formål.
• Andre handlinger, der anses for groft krænkende.

Overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel.

Baggrunden for loven

I 2022 og 2023 fandt en række offentlige koranafbrændinger sted i Danmark og Sverige. Begivenhederne fik betydelig international opmærksomhed og førte til protester i flere lande.

Den danske regering argumenterede for, at handlingerne havde skabt sikkerhedsmæssige udfordringer og påvirket Danmarks relationer til en række lande negativt.

Regeringen vurderede, at situationen kunne udgøre en risiko for danske interesser, danske borgere i udlandet og Danmarks sikkerhed.

På den baggrund blev lovforslaget fremsat og senere vedtaget.

Formålet med loven

Ifølge tilhængerne har loven flere formål:

• At beskytte Danmarks sikkerhed.
• At mindske risikoen for internationale konflikter.
• At beskytte danske interesser i udlandet.
• At forhindre offentlige handlinger, der kan skabe alvorlige spændinger mellem lande og befolkningsgrupper.

Loven har ikke til formål at forbyde kritik af religioner eller religiøse ideer.

Forholdet til ytringsfriheden

Debatten om Koranloven har i høj grad handlet om ytringsfrihed.

Tilhængernes synspunkt

Tilhængere af loven har blandt andet argumenteret for:

• At ytringsfriheden fortsat er meget vidtgående i Danmark.
• At kritik, satire og debat om religion stadig er tilladt.
• At loven kun rammer bestemte former for fysisk behandling af religiøse skrifter.
• At staten i særlige tilfælde kan begrænse visse handlinger af hensyn til sikkerhed og offentlig orden.

Kritikernes synspunkt

Kritikere af loven har blandt andet argumenteret for:

• At loven begrænser ytringsfriheden.
• At afbrænding af religiøse skrifter kan være en politisk ytring.
• At staten ikke bør beskytte religiøse symboler mod krænkelse.
• At loven kan skabe usikkerhed om grænserne for lovlig kritik og protest.

Hvad er stadig tilladt?

Loven forbyder ikke:

• Kritik af religioner.
• Debat om religiøse emner.
• Satire og humor om religion.
• Forskning og undervisning om religion.
• Kunstneriske eller journalistiske omtaler af religiøse skrifter.

Det er derfor fortsat lovligt at diskutere, kritisere eller gøre grin med religiøse idéer og trossamfund inden for rammerne af dansk lovgivning.

Historisk perspektiv

Danmark havde tidligere en blasfemiparagraf, som gjorde det strafbart offentligt at forhåne eller spotte religioner.

Blasfemiparagraffen blev ophævet i 2017 efter mange års debat om religionsfrihed og ytringsfrihed.

Nogle kritikere har sammenlignet Koranloven med den tidligere blasfemiparagraf, mens tilhængere fremhæver, at den nye lov er mere afgrænset og fokuserer på bestemte handlinger mod religiøse skrifter frem for kritik af religion som sådan.

Kritik og debat

Koranloven har været genstand for omfattende debat både i Danmark og internationalt.

Debatten har især handlet om:

• Ytringsfrihedens grænser.
• Religionsfrihed.
• Respekt for religiøse symboler.
• National sikkerhed.
• Danmarks internationale relationer.
• Statens rolle i forhold til religiøse spørgsmål.

Loven er derfor blevet et centralt eksempel på den løbende diskussion om balancen mellem individuelle frihedsrettigheder og hensynet til samfundets sikkerhed og sammenhængskraft.