Republikken Congo
Republikken Congo er et land i Centralafrika og kaldes også Congo-Brazzaville for at skelne det fra nabolandet Den Demokratiske Republik Congo. Landet grænser op til Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Den Demokratiske Republik Congo, Angola og Gabon. Mod vest har det en kort kyststrækning ud til Atlanterhavet.
Landet har et areal på omkring 342.000 kvadratkilometer og er dermed cirka otte gange større end Danmark. Befolkningen er på omkring seks millioner mennesker. Hovedstaden hedder Brazzaville og ligger ved Congofloden direkte over for Kinshasa, som er hovedstad i Den Demokratiske Republik Congo. Brazzaville er landets politiske og administrative centrum, mens Pointe-Noire ved kysten er den vigtigste havneby og et stort økonomisk centrum.
Den sydlige del af landet består blandt andet af savanne og frugtbare områder, mens store dele af det nordlige Congo er dækket af tropisk regnskov. Floder spiller en vigtig rolle for transport og handel, fordi vejnettet mange steder er begrænset. Landets skove rummer et rigt dyreliv med blandt andet gorillaer, chimpanser, elefanter og forskellige antilopearter.
Området var før kolonitiden hjemsted for flere forskellige folkeslag og kongedømmer. Kongeriget Kongo havde stor indflydelse i dele af regionen fra omkring 1300-tallet. Senere opstod der handel med europæiske søfarere langs Atlanterhavskysten.
I slutningen af 1800-tallet kom området under fransk kontrol og blev en del af Fransk Ækvatorialafrika. Brazzaville fungerede i en periode som administrativt centrum for den franske koloni i regionen. Republikken Congo blev selvstændig fra Frankrig den 15. august 1960.
Efter selvstændigheden oplevede landet flere politiske magtskifter og en periode med et socialistisk etpartistyre. I 1990’erne blev der indført flerpartisystem, men landet blev efterfølgende ramt af politiske konflikter og borgerkrig. Republikken Congo er i dag en præsidentiel republik.
Olie er landets vigtigste eksportvare og har stor betydning for økonomien. Der udvindes især olie ud for Atlanterhavskysten. Skovbrug, minedrift, landbrug og fiskeri spiller også en rolle. Der dyrkes blandt andet kassava, bananer, majs, sukkerrør og jordnødder.
Fransk er det officielle sprog, mens lingala og kituba er udbredte nationale sprog. Befolkningen består af mange forskellige etniske grupper, og kristendom er den mest udbredte religion. Traditionelle trosretninger og lokale kulturelle skikke har også fortsat betydning.

