Fatah er en palæstinensisk politisk bevægelse, der blev grundlagt i slutningen af 1950’erne af blandt andre Yasser Arafat. Bevægelsen har spillet en central rolle i palæstinensisk politik og er den største fraktion inden for Palestine Liberation Organization (PLO).

Fatahs overordnede mål er oprettelsen af en palæstinensisk stat. Historisk har bevægelsen både benyttet diplomatiske og militære midler i konflikten med Israel. Siden 1990’erne har Fatah i høj grad fokuseret på politiske forhandlinger og diplomati.

Efter etableringen af de palæstinensiske selvstyremyndigheder i 1994 blev Fatah den dominerende politiske kraft i de palæstinensiske områder. Bevægelsen har fortsat stor indflydelse på Palestinian Authority, som administrerer dele af Vestbredden.

Siden midten af 2000’erne har der været en politisk rivalisering mellem Fatah og Hamas. Efter interne konflikter i 2007 overtog Hamas kontrollen med Gazastriben, mens Fatah bevarede kontrollen over de palæstinensiske selvstyremyndigheder på Vestbredden.

Fatah betragtes generelt som en sekulær nationalistisk bevægelse og adskiller sig dermed fra Hamas, der er en islamistisk organisation. Bevægelsens rolle, politik og historiske handlinger vurderes forskelligt af forskellige grupper og observatører.