Hizb ut-Tahrir er en international islamistisk organisation, hvis navn på arabisk betyder “Befrielsespartiet”. Organisationen blev grundlagt i Jerusalem i 1953 af den palæstinensiske islamiske lærde Taqi al-Din al-Nabhani. Hizb ut-Tahrir arbejder for at samle verdens muslimer i én islamisk stat – et såkaldt kalifat – hvor samfund og lovgivning skal være baseret på organisationens fortolkning af islam og sharia.

Ideologi

Hizb ut-Tahrir betragter islam som mere end en religion. Ifølge organisationens ideologi skal islam også danne grundlag for statens politiske, økonomiske, sociale og juridiske system.

Organisationen ønsker at afskaffe de nuværende nationalstater i den muslimske verden og erstatte dem med et samlet kalifat ledet af en kalif.

Hizb ut-Tahrir afviser blandt andet:

• sekularisme, hvor religion og stat holdes adskilt
• demokrati som det øverste grundlag for lovgivning
• nationalisme
• kapitalisme
• socialisme og kommunisme

Organisationen mener, at det alene er Gud, der har retten til at fastlægge de grundlæggende love, som mennesker skal leve efter.

Synet på demokrati

Hizb ut-Tahrir er kritisk over for det demokratiske princip om, at befolkningen gennem valgte politikere kan bestemme samfundets love.

Organisationen deltager derfor normalt ikke i demokratiske valg med det formål at få medlemmer valgt til parlamenter og ændre samfundet gennem almindeligt parlamentarisk arbejde.

I stedet forsøger Hizb ut-Tahrir at påvirke den muslimske befolkning gennem undervisning, debat, demonstrationer, møder og politisk agitation.

Hvordan vil Hizb ut-Tahrir skabe et kalifat?

Hizb ut-Tahrir beskriver sin politiske strategi som ikke-voldelig og har traditionelt forsøgt at adskille sig fra organisationer, der anvender terrorisme som metode.

Organisationens mål er dog en grundlæggende ændring af eksisterende politiske systemer.

Strategien bygger blandt andet på at udbrede organisationens ideologi, skabe folkelig opbakning og forsøge at opnå støtte blandt personer med politisk eller militær magt i muslimske lande. Målet er, at et eksisterende styre på et tidspunkt erstattes af et islamisk kalifat.

Denne kombination af et revolutionært politisk mål og en erklæret ikke-voldelig strategi er en væsentlig forskel mellem Hizb ut-Tahrir og militante jihadistiske organisationer.

Hizb ut-Tahrir og jihadisme

Hizb ut-Tahrir bliver ofte omtalt i forbindelse med islamisme, men organisationen bør ikke automatisk sidestilles med jihadistiske grupper som Islamisk Stat eller al-Qaeda.

De har nogle ideologiske fællestræk, blandt andet ønsket om et samfund styret efter islamisk lov og forestillingen om et islamisk kalifat.

Der er samtidig betydelige forskelle i deres metoder. Jihadistiske organisationer har anvendt terror, væbnet kamp og attentater som centrale redskaber, mens Hizb ut-Tahrir officielt fremstiller politisk og ideologisk påvirkning som vejen til sit mål.

Hizb ut-Tahrir i Danmark

Hizb ut-Tahrir har gennem en længere årrække været aktiv i Danmark og har især været kendt for offentlige møder, demonstrationer, debatarrangementer og uddeling af politisk materiale.

Organisationen har flere gange skabt debat på grund af sine holdninger til blandt andet demokrati, integration, vestlig udenrigspolitik, Israel, kønsroller og forholdet mellem islamisk og sekulær lovgivning.

Kritikere mener, at organisationen modarbejder demokratiske værdier og kan bidrage til politisk og religiøs radikalisering. Hizb ut-Tahrir selv afviser denne fremstilling og beskriver sig som en politisk organisation, der forsøger at ændre samfundet gennem ideologisk og politisk arbejde.

Kort fortalt

Hizb ut-Tahrir er en islamistisk politisk organisation, der ønsker at erstatte eksisterende politiske systemer i muslimske lande med et samlet islamisk kalifat baseret på sharia. Organisationen afviser sekulært demokrati som politisk ideal, men adskiller sig fra væbnede jihadistiske grupper ved officielt at arbejde gennem politisk og ideologisk påvirkning frem for terrorisme.