Kommunisme er en politisk og økonomisk ideologi, der har som mål at skabe et samfund uden økonomiske klasser, hvor produktionsmidler som fabrikker, virksomheder, jord og naturressourcer ikke ejes privat af enkelte personer, men tilhører fællesskabet.

Kommunismen udspringer af den socialistiske tradition og forbindes især med Karl Marx og Friedrich Engels, som i 1800-tallet udviklede en omfattende kritik af kapitalismen. Ifølge deres teori skaber kapitalismen en grundlæggende konflikt mellem dem, der ejer virksomhederne og produktionsmidlerne, og dem, der arbejder for dem.

Klassesamfundet

Et centralt begreb i kommunismen er klassekamp. Marx mente, at samfundets historie i høj grad kunne forstås som konflikter mellem forskellige samfundsklasser.

Under kapitalismen så han især en modsætning mellem:

• Borgerskabet, som ejer produktionsmidlerne.
• Arbejderklassen, som lever af at sælge sin arbejdskraft.

Kommunister mener traditionelt, at privat ejerskab af produktionsmidler gør det muligt for ejerne at få økonomisk udbytte af andres arbejde og dermed skaber ulighed.

Det kommunistiske samfund

Det endelige mål i klassisk kommunistisk teori er et klasseløst samfund, hvor produktionsmidlerne ejes i fællesskab, og hvor mennesker ikke længere opdeles efter deres økonomiske position.

I Marx’ teori skulle staten på længere sigt også miste sin funktion og gradvist forsvinde, fordi der ikke længere ville eksistere økonomiske klasser med modsatrettede interesser.

Idealet beskrives ofte som et samfund, hvor produktionen sker efter fælles behov frem for privat profit.

Revolution og overgangsperiode

I klassisk marxistisk kommunisme forventes overgangen fra kapitalisme til kommunisme at ske gennem en grundlæggende samfundsændring. Arbejderklassen skal overtage kontrollen med produktionsmidlerne og etablere en overgangsperiode, inden det endelige klasseløse samfund kan opstå.

Senere kommunistiske retninger har været uenige om, hvordan denne forandring skal ske. Nogle har argumenteret for revolution, mens andre har ønsket mere gradvise og demokratiske forandringer.

Kommunistiske stater

I det 20. århundrede blev kommunistiske partier regeringsbærende i blandt andet Sovjetunionen, Kina, Cuba, Vietnam og Nordkorea.

Disse lande har i forskellig grad haft statsligt ejerskab, planøkonomi og ét dominerende kommunistisk parti. I praksis har staten derfor ofte fået meget omfattende magt, selv om det oprindelige kommunistiske ideal forestillede sig, at staten på længere sigt skulle blive overflødig.

Der kan derfor være stor forskel på kommunisme som politisk teori og de samfundssystemer, der historisk har kaldt sig kommunistiske.

Kommunisme og socialisme

Kommunisme og socialisme er beslægtede begreber, men de betyder ikke nødvendigvis det samme. Socialisme dækker over en bred gruppe af ideologier, hvor nogle accepterer markedsøkonomi, privat ejerskab og parlamentarisk demokrati.

Kommunismen går traditionelt længere og har som slutmål at afskaffe både økonomiske klasser og privat ejerskab af de vigtigste produktionsmidler.