Island

Island er en østat i Nordatlanten og ligger mellem Grønland, Norge og De Britiske Øer. Landet regnes geografisk og kulturelt som en del af Norden og Europa, selv om det ligger forholdsvis isoleret fra det europæiske fastland.

Island består af én stor hovedø samt en række mindre øer og skær. Landet har et areal på omkring 103.000 kvadratkilometer, men er tyndt befolket. Der bor omkring 400.000 mennesker i Island, og størstedelen lever i den sydvestlige del af landet.

Hovedstaden er Reykjavík, som også er Islands største by og landets centrum for politik, erhvervsliv, uddannelse og kultur. Reykjavík ligger ved kysten i den sydvestlige del af landet. Sammen med de omkringliggende kommuner udgør byen det klart største sammenhængende byområde på Island.

Andre større byer og bysamfund er Kópavogur, Hafnarfjörður, Reykjanesbær og Akureyri. Akureyri ligger i den nordlige del af landet og betragtes ofte som Nordislands vigtigste by.

Det officielle sprog er islandsk. Sproget stammer fra oldnordisk og har bevaret mange gamle ord og grammatiske former. Moderne islændinge kan derfor med undervisning læse de middelalderlige islandske sagaer på originalsproget.

Islandsk har bogstaverne þ og ð, som ikke findes i det danske alfabet. Nye ord dannes ofte ud fra eksisterende islandske ord i stedet for at blive overtaget direkte fra andre sprog.

Island er en parlamentarisk republik. Præsidenten er landets statsoverhoved, mens regeringen ledes af en statsminister. Parlamentet kaldes Altinget og regnes blandt verdens ældste parlamentariske institutioner.

Landet er ikke medlem af EU, men deltager i en stor del af det europæiske økonomiske samarbejde gennem Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Island er også en del af Schengen-samarbejdet og medlem af NATO.

Islands valuta er den islandske krone. Landets økonomi bygger blandt andet på fiskeri, turisme, energi, teknologi, industri og servicefag.

Island ligger på den midtatlantiske ryg, hvor de nordamerikanske og eurasiske kontinentalplader bevæger sig væk fra hinanden. Denne placering gør landet geologisk meget aktivt og forklarer de mange vulkaner, jordskælv, varme kilder og gejsere.

Landet har omkring 30 aktive vulkanske systemer. Vulkanudbrud forekommer med mellemrum og kan påvirke bebyggelse, veje, landbrug og flytrafik. Nogle udbrud sker under gletsjere og kan medføre pludselige oversvømmelser, når store mængder is smelter.

Blandt Islands kendte vulkaner er Hekla, Katla, Askja og Eyjafjallajökull. Eyjafjallajökulls udbrud i 2010 sendte store mængder aske op i atmosfæren og førte til omfattende forstyrrelser af flytrafikken i Europa.

Ordet gejser stammer fra den islandske varme kilde Geysir. Geysir er i dag kun sjældent aktiv, men den nærliggende Strokkur sender med få minutters mellemrum varmt vand højt op i luften.

Den geotermiske aktivitet giver Island adgang til store mængder naturlig varme. Varmt vand fra undergrunden bruges til opvarmning af boliger, svømmehaller, drivhuse og offentlige bygninger.

En stor del af landets elektricitet fremstilles ved hjælp af vandkraft og geotermisk energi. Den billige og forholdsvis stabile energiforsyning har blandt andet gjort det muligt at drive energiintensive industrier.

Store dele af Islands indre består af ubeboede højlandsområder med lavafelter, sandørkener, bjerge, floder og gletsjere. Det barske klima og den vulkanske jord gør områderne vanskelige at opdyrke og bebo.

Vatnajökull i det sydøstlige Island er Europas største gletsjer målt på volumen. Under gletsjeren findes flere aktive vulkaner. Området rummer iskapper, gletsjertunger, søer og store smeltevandsfloder.

Andre kendte gletsjere er Langjökull, Hofsjökull, Mýrdalsjökull og Snæfellsjökull. Snæfellsjökull ligger på Snæfellsnes-halvøen og blev gjort kendt internationalt gennem Jules Vernes roman Rejsen til Jordens indre.

Islands kyst er præget af fjorde, bugter, klipper, sorte sandstrande og mindre øer. De vestlige og østlige dele af landet har særligt mange dybe fjorde.

Vestfjordene er et tyndt befolket område med stejle fjelde, små fiskerbyer og lange afstande. Regionen er blandt de geologisk ældste dele af Island.

Langs sydkysten findes store områder med sort vulkansk sand. Sandet er dannet af vulkanske bjergarter, der gennem tiden er blevet nedbrudt af vand, is og vind.

Island har mange vandfald. Gullfoss, Skógafoss, Seljalandsfoss, Dettifoss og Goðafoss er blandt de mest kendte. Dettifoss regnes som et af Europas kraftigste vandfald målt på vandmængde.

Klimaet er køligt, men mildere end landets nordlige placering kunne antyde. Havstrømme fra Atlanterhavet bidrager til forholdsvis milde vintre langs kysten. Vejret kan dog skifte hurtigt, og kraftig vind, sne og regn forekommer ofte.

Somrene er kølige med lange, lyse dage. Omkring midsommer bliver det næsten ikke mørkt, mens vinteren har meget få lyse timer. Nordlys kan ses på klare og mørke nætter fra efteråret til foråret.

Island har kun få oprindelige landpattedyr. Polarræven kom til landet naturligt efter den seneste istid og regnes som Islands eneste oprindelige landpattedyr.

Rensdyr blev indført i 1700-tallet og lever i dag vildt i den østlige del af landet. Mink blev indført til pelsfarme og findes nu også i naturen.

Havområderne omkring Island er rige på fisk, hvaler, sæler og havfugle. Torsk, kuller, sild og makrel har stor betydning for fiskeriet.

Lunder yngler i store kolonier langs de islandske kyster og er blevet et af landets mest kendte dyr. Andre almindelige havfugle er mallemukker, rider, suler og forskellige måger.

Da de første nordiske bosættere ankom, var større dele af Island dækket af birkeskov. Skovene blev fældet til brændsel, byggeri og græsningsarealer, mens erosion og det barske klima gjorde det vanskeligt for dem at vokse tilbage.

Island har i nyere tid arbejdet med skovrejsning og bekæmpelse af jorderosion. Der plantes både birk og indførte træarter, som kan klare landets klima.

Ifølge de islandske middelalderlige kilder begyndte den nordiske bosættelse omkring år 870. De fleste bosættere kom fra Norge, men der kom også mennesker fra De Britiske Øer.

Ingólfur Arnarson regnes traditionelt som den første permanente nordiske bosætter. Han slog sig ifølge fortællingen ned i området, hvor Reykjavík senere opstod.

Navnet Reykjavík betyder Røgvig og menes at henvise til dampen fra områdets varme kilder. De første bosættere kan have opfattet dampen som røg.

Bosætterne oprettede lokale ting, hvor frie mænd kunne løse konflikter og træffe beslutninger. I år 930 blev Altinget grundlagt ved Þingvellir.

Þingvellir ligger i en dal, hvor kontinentalpladernes bevægelser er synlige i landskabet. Området blev centrum for lovgivning, retssager og politiske møder.

Island havde i middelalderen ingen konge og blev styret gennem et system af lokale høvdinge og fælles love. Perioden kaldes ofte den islandske fristat.

Den islandske fristat ophørte i 1200-tallet efter en periode med konflikter mellem de mægtigste høvdingeslægter. Island kom derefter under den norske konge.

Da Norge senere blev forenet med Danmark, fulgte Island med. Landet var derfor under dansk styre gennem flere århundreder.

Kristendommen blev officielt indført omkring år 1000 efter en beslutning på Altinget. Overgangen blev gennemført forholdsvis fredeligt, og flere ældre nordiske traditioner fortsatte i en periode.

Reformationen blev gennemført på Island i 1500-tallet. Den lutherske kristendom erstattede katolicismen som den dominerende religion, og kirken blev tættere knyttet til den danske kongemagt.

Islands historie var præget af naturkatastrofer, sygdomme, handelsbegrænsninger og perioder med hungersnød. Befolkningen levede hovedsageligt af landbrug og fiskeri under vanskelige forhold.

Vulkanudbruddet i Lakagígar i 1783 og 1784 blev en af de værste naturkatastrofer i landets historie. Udbruddet udsendte store mængder lava og giftige gasser, som dræbte husdyr og ødelagde græsningsområder.

Den efterfølgende hungersnød kostede en betydelig del af befolkningen livet. Udbruddet påvirkede også klimaet og luftkvaliteten i andre dele af Europa.

I løbet af 1800-tallet voksede en islandsk bevægelse for større selvstyre. Jón Sigurðsson blev en central skikkelse i kampen for politiske rettigheder og en stærkere islandsk national identitet.

Altinget blev genoprettet som rådgivende forsamling i 1845. Island fik senere sin egen forfatning og gradvist større kontrol over landets indre forhold.

I 1918 blev Island anerkendt som en selvstændig stat i personalunion med Danmark. Det betød, at Island og Danmark havde samme konge, men ellers var to forskellige stater.

Under Anden Verdenskrig blev Danmark besat af Tyskland. Island overtog derefter selv ansvaret for sine udenrigsanliggender. Britiske og senere amerikanske styrker blev stationeret på øen for at forhindre en tysk besættelse.

Ved en folkeafstemning i 1944 besluttede islændingene at ophæve forbindelsen til det danske kongehus. Republikken Island blev udråbt den 17. juni 1944.

Datoen blev valgt, fordi den var Jón Sigurðssons fødselsdag. Den 17. juni fejres fortsat som Islands nationaldag.

Efter Anden Verdenskrig gennemgik Island en hurtig modernisering. Fiskeriet blev industrialiseret, infrastrukturen udbygget, og mange flyttede fra landdistrikterne til Reykjavík og andre byer.

Kontrollen over fiskeriet omkring Island førte til flere konflikter med Storbritannien. De såkaldte torskekrige handlede om Islands udvidelse af sin fiskerizone.

Island vandt gradvist international anerkendelse af en større økonomisk zone omkring landet. Det gav landet øget kontrol over de fiskebestande, som var afgørende for økonomien.

Fiskeriet har i mange år været en af Islands vigtigste indtægtskilder. Fangsterne forarbejdes og eksporteres til markeder i Europa, Nordamerika og Asien.

Fiskekvoter bruges til at regulere, hvor store mængder forskellige arter der må fanges. Systemet skal beskytte fiskebestandene, men fordelingen af kvoterne har også været politisk omdiskuteret.

Turismen er vokset kraftigt og er blevet en central del af økonomien. Besøgende kommer især for at opleve vulkaner, gletsjere, varme kilder, nordlys, vandfald og det åbne landskab.

Den Blå Lagune er et kendt geotermisk bad i et lavaområde på Reykjanes-halvøen. Det varme, mineralholdige vand kommer fra et nærliggende geotermisk kraftværk.

Den Gyldne Cirkel er en populær turistrute, som omfatter Þingvellir, vandfaldet Gullfoss og det geotermiske område omkring Geysir og Strokkur.

Island har ingen jernbane. Transport mellem byer og landsdele foregår hovedsageligt med biler, busser, skibe og fly. Ringvejen løber rundt om det meste af hovedøen og forbinder mange af landets beboede områder.

De fleste islandske boliger opvarmes med geotermisk varmt vand. Det betyder, at opvarmning i mange områder er billigere og mindre afhængig af fossile brændstoffer end i mange andre lande.

Island har også en betydelig produktion af aluminium. Råstoffet importeres, mens den store mængde elektricitet, der bruges til fremstillingen, produceres i landet.

Finanssektoren voksede kraftigt i begyndelsen af 2000-tallet. Under den internationale finanskrise i 2008 brød flere store islandske banker sammen.

Krisen førte til arbejdsløshed, faldende valutakurs og omfattende politiske protester. Staten og samfundet gennemførte derefter reformer, og økonomien blev gradvist genopbygget.

Størstedelen af befolkningen har islandsk baggrund, men indvandringen er vokset. Mange udenlandske indbyggere kommer fra andre europæiske lande og arbejder blandt andet inden for turisme, byggeri, sundhed og fiskeri.

Den evangelisk-lutherske kirke har traditionelt været den største religiøse retning. Der findes også katolikker, andre kristne grupper, mindre trossamfund og mange personer uden stærk religiøs tilknytning.

Islandsk navneskik adskiller sig fra den danske. Mange islændinge har ikke et fast familienavn, men bruger et patronym eller matronym, der viser, hvem deres far eller mor er.

En søn af en mand ved navn Jón kan eksempelvis få efternavnet Jónsson, mens en datter kan hedde Jónsdóttir. Telefonbøger og navnelister sorteres derfor ofte efter fornavn.

Island har en stærk litterær tradition. De islandske sagaer blev skrevet i middelalderen og fortæller om bosættere, familiekonflikter, rejser, hævn og æresbegreber.

Sagaerne bygger på mundtlige fortællinger og historiske begivenheder, men indeholder også litterære bearbejdelser. Njals saga, Egils saga og Laksdøla saga er blandt de mest kendte.

Snorri Sturluson var en islandsk forfatter, høvding og historiker i middelalderen. Han forbindes med værker om nordisk mytologi, digtekunst og norske kongers historie.

Bøger og læsning har en fremtrædende plads i islandsk kultur. Der udgives mange bøger i forhold til befolkningens størrelse, og bøger er populære gaver omkring jul.

Musiklivet spænder fra folkemusik til klassisk musik, rock og elektronisk musik. Islandske musikere har opnået betydelig international opmærksomhed trods landets lille befolkning.

Traditionel islandsk musik omfatter blandt andet fortællende digte og særlige flerstemmige sange. Moderne kunst og kultur er især koncentreret i Reykjavík.

Den islandske hest stammer fra de heste, som de nordiske bosættere bragte med sig. Racen er mindre end mange andre hesteracer, men er stærk og tilpasset det barske klima.

Islandske heste er kendt for gangarten tölt, som giver rytteren en jævn bevægelse. Import af heste til Island er stærkt begrænset for at beskytte racen mod sygdomme.

Får har gennem århundreder været vigtige for både kød, mælk og uld. Islandske uldprodukter, herunder den traditionelle sweater lopapeysa, er kendt for at være varme og velegnede til det kolde vejr.

Den islandske madkultur er præget af landets tidligere isolation og begrænsede landbrugsmuligheder. Fisk, lam, rugbrød og mejeriprodukter har traditionelt været vigtige fødevarer.

Skyr er et tykt syrnet mælkeprodukt med et højt indhold af protein. Det minder om yoghurt, men fremstilles teknisk på en måde, der har ligheder med friskost.

Hangikjöt er røget lammekød og serveres ofte ved højtider. Kjötsúpa er en suppe med lam og grøntsager, mens plokkfiskur er en ret med fisk, kartofler og løg.

Rúgbrauð er et mørkt rugbrød, som traditionelt kunne bages langsomt ved hjælp af varme fra jorden. Brødet serveres ofte med smør, fisk eller andre pålægstyper.

Fermenteret haj, der kaldes hákarl, er en kendt traditionel specialitet, men spises ikke nødvendigvis regelmæssigt af de fleste islændinge. Retten forbindes især med højtider og fortællinger om ældre madtraditioner.

Svømning er en vigtig del af hverdagslivet. Næsten alle byer og mindre samfund har opvarmede svømmebassiner, som ofte fungerer som sociale mødesteder.

Fodbold og håndbold er blandt de mest populære sportsgrene. Island har opnået bemærkelsesværdige internationale resultater set i forhold til landets lille befolkning.

Styrkesport har også en særlig plads i islandsk kultur. Flere islandske udøvere er blevet kendt gennem konkurrencer i vægtløftning og stærkmandssport.

Islands flag har en blå baggrund med et rødt nordisk kors omgivet af en hvid kant. Korset er placeret lidt mod venstre ligesom på de øvrige nordiske flag.