Kasakhstan er et stort land i Centralasien, men en mindre del af landets territorium ligger vest for Uralfloden og regnes geografisk som en del af Europa. Kasakhstan grænser op til Rusland mod nord og vest, Kina mod øst samt Kirgisistan, Usbekistan og Turkmenistan mod syd. Mod vest har landet en lang kyst ud til Det Kaspiske Hav.

Med et areal på omkring 2,7 millioner kvadratkilometer er Kasakhstan verdens største land uden direkte adgang til verdenshavene. Det er samtidig et af verdens største lande målt på areal. Trods størrelsen har landet en forholdsvis lav befolkningstæthed, og store områder består af tyndt befolkede stepper, ørkener og bjerge.

Der bor omkring 20 millioner mennesker i Kasakhstan. Befolkningen er især koncentreret i de større byer, de nordlige landbrugsområder og den sydlige del af landet. Store dele af det centrale og vestlige Kasakhstan er kun sparsomt beboede.

Hovedstaden er Astana, som ligger i den nordlige del af landet. Byen blev hovedstad i 1997 og er siden blevet kraftigt udbygget med moderne regeringsbygninger, højhuse, monumenter og store boligområder. Astana har i perioder haft navnet Nur-Sultan, men fik sit tidligere navn tilbage.

Almaty er Kasakhstans største by og var landets hovedstad frem til 1997. Byen ligger tæt på bjergene i den sydøstlige del og fungerer som et vigtigt centrum for erhvervsliv, kultur, uddannelse og finans. Andre større byer er Shymkent, Karaganda, Aktobe, Taraz, Pavlodar og Öskemen.

Det officielle statssprog er kasakhisk, som tilhører den tyrkiske sprogfamilie. Russisk anvendes også meget i administration, erhvervsliv, medier og daglig kommunikation. Mange indbyggere taler begge sprog.

Kasakhisk blev i sovjettiden hovedsageligt skrevet med det kyrilliske alfabet. Landet har arbejdet med en gradvis overgang til et latinsk alfabet, men kyrillisk er fortsat meget udbredt.

Kasakhstan er en republik med en præsident som statsoverhoved. Landet har et parlament med to kamre og en regering ledet af en premierminister. Siden selvstændigheden har den politiske magt i lange perioder været stærkt koncentreret omkring præsidentembedet og den centrale statsadministration.

Landets valuta er tenge. Kasakhstan samarbejder både med Rusland, Kina, europæiske lande og andre centralasiatiske stater. Landet er medlem af flere regionale og internationale organisationer og forsøger ofte at føre en udenrigspolitik, der balancerer mellem de store nabolande.

Kasakhstans landskab er meget varieret. Store dele af landet består af åbne græsstepper, halvørken og ørken. I øst og sydøst ligger høje bjergområder, mens den nordlige del har mere frugtbar jord og anvendes til omfattende korndyrkning.

De kasakhiske stepper strækker sig over enorme afstande og har gennem århundreder været hjemsted for nomadiske hyrder. Heste, får, geder, kvæg og kameler har traditionelt haft stor betydning for befolkningens levevis.

I den sydøstlige del ligger bjergkæden Tian Shan langs grænserne til Kina og Kirgisistan. Her findes gletsjere, skove, alpine enge og nogle af landets højeste bjergtoppe.

Altajbjergene ligger i den østlige del af Kasakhstan nær grænserne til Rusland og Kina. Området er rigere på skov og nedbør end de centrale stepper og har betydelige forekomster af metaller og andre råstoffer.

Det Kaspiske Hav ligger vest for Kasakhstan og er verdens største indlandsfarvand. Havet har stor betydning for fiskeri, transport og udvinding af olie og naturgas. Vandstanden har ændret sig betydeligt gennem historien.

Aralsøen lå tidligere mellem Kasakhstan og Usbekistan og var engang en af verdens største søer. Fra sovjettiden blev store mængder vand fra floderne, der forsynede søen, ledt væk til kunstvanding af landbrugsområder.

Det fik Aralsøen til at skrumpe dramatisk og skabte en omfattende miljøkatastrofe. Fiskeriet forsvandt mange steder, tidligere havnebyer kom til at ligge langt fra vandet, og salt og kemikalier fra den tørlagte søbund blev spredt med vinden.

I den nordlige kasakhiske del er en mindre del af søen blevet bevaret gennem bygningen af en dæmning. Vandstanden er her steget, og noget af fiskeriet er vendt tilbage, men størstedelen af det tidligere søområde er fortsat udtørret.

Kasakhstan har flere store floder. Irtysj løber gennem den østlige og nordøstlige del og fortsætter ind i Rusland. Uralfloden løber gennem det vestlige Kasakhstan og ud i Det Kaspiske Hav.

Syr-Darja løber gennem den sydlige del og ender i den nordlige del af Aralsøen. Ili-floden løber fra Kina ind i Kasakhstan og munder ud i Balkhasjsøen.

Balkhasjsøen er en af Asiens største søer. Den er usædvanlig, fordi den vestlige del hovedsageligt består af ferskvand, mens den østlige del er mere saltholdig.

Området, der i dag udgør Kasakhstan, har været beboet siden oldtiden. De store stepper fungerede som forbindelsesområde mellem Europa, Mellemøsten og Østasien.

Nomadiske folk som skytere og sakaer levede i området og var kendt for ridning, husdyrhold, metalarbejde og handel. Arkæologiske fund viser, at de fremstillede kunstfærdige smykker, våben og genstande i guld.

Silkevejen gik gennem den sydlige del af det nuværende Kasakhstan. Handelsruterne forbandt Kina med Centralasien, Mellemøsten og Europa og førte varer, religioner, sprog og idéer gennem regionen.

Byer som Taraz, Turkistan og Otrar udviklede sig som handels- og kulturcentre langs disse ruter. Der blev handlet med blandt andet silke, krydderier, metaller, heste og tekstiler.

Fra 1200-tallet blev store dele af området erobret af mongolske hære under Djengis Khan og hans efterfølgere. Efter det mongolske riges opdeling kom området under forskellige khanater og lokale herskere.

Det Kasakhiske Khanat blev grundlagt i 1400-tallet. Det samlede flere tyrkisktalende nomadestammer og spillede en vigtig rolle i udviklingen af en fælles kasakhisk identitet.

Det kasakhiske samfund blev traditionelt opdelt i tre større stammeforbund, som kaldes zhuz. De var knyttet til forskellige geografiske områder, men delte sprog, kultur og politiske forbindelser.

Fra 1700-tallet voksede det russiske imperiums indflydelse i området. Rusland opførte fæstninger, indgik aftaler med lokale herskere og overtog gradvist kontrollen over de kasakhiske stepper.

I 1800-tallet blev hele området indlemmet i Det Russiske Kejserrige. Russiske og ukrainske nybyggere flyttede ind, og store landbrugsområder blev overtaget eller omorganiseret.

Den traditionelle nomadiske livsform blev gradvist begrænset. Mange kasakher blev presset til at bosætte sig mere permanent, mens græsningsområder blev ændret eller overført til nye landbrug.

Efter den russiske revolution blev området en del af Sovjetunionen. I 1936 blev den Kasakhiske Socialistiske Sovjetrepublik oprettet som en af unionens delrepublikker.

Den sovjetiske kollektivisering af landbruget i slutningen af 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne fik katastrofale følger. Husdyr blev beslaglagt, nomader blev tvunget til at slå sig ned, og den traditionelle økonomi brød sammen.

En omfattende hungersnød kostede en stor del af den kasakhiske befolkning livet. Mange flygtede til Kina, Mongoliet og andre sovjetiske områder.

Under Josef Stalin blev mange mennesker fra andre dele af Sovjetunionen deporteret til Kasakhstan. Det gjaldt blandt andet tyskere, koreanere, tjetjenere, polakker og flere andre befolkningsgrupper.

Sovjetstyret oprettede også et stort netværk af fængsels- og arbejdslejre i Kasakhstan. En af de største lejrsystemer lå omkring Karaganda og blev brugt til tvangsarbejde inden for landbrug, minedrift og byggeri.

Under Anden Verdenskrig blev fabrikker og befolkningsgrupper flyttet østpå til Kasakhstan for at undgå den tyske fremrykning. Mange kasakhiske soldater kæmpede i den sovjetiske hær.

Efter krigen blev industri, minedrift og landbrug kraftigt udbygget. I 1950’erne indledte Sovjetunionen kampagnen Jomfrulandene, hvor enorme steppeområder i det nordlige Kasakhstan blev opdyrket.

Kampagnen gjorde Kasakhstan til en stor producent af hvede, men den intensive opdyrkning førte også til jorderosion og miljøproblemer. Mange arbejdere fra andre sovjetrepublikker flyttede til landet i denne periode.

Sovjetunionens vigtigste område for atomprøvesprængninger lå nær byen Semipalatinsk, der i dag hedder Semey. Fra 1949 til 1989 blev der gennemført hundredvis af atomprøvesprængninger i området.

Prøvesprængningerne udsatte mennesker og natur for radioaktiv stråling. Mange lokale indbyggere har senere oplevet alvorlige sygdomme og andre sundhedsproblemer, som forbindes med prøverne.

I det sydlige Kasakhstan ligger rumfartsanlægget Bajkonur. Herfra blev verdens første kunstige satellit opsendt i 1957, og Jurij Gagarin begyndte den første bemandede rumrejse i 1961.

Bajkonur har fortsat stor betydning for international rumfart. Anlægget ligger i Kasakhstan, men drives af Rusland gennem en langvarig lejeaftale.

Kasakhstan erklærede sig selvstændigt den 16. december 1991 efter Sovjetunionens opløsning. Det var den sidste af de sovjetiske delrepublikker, der formelt erklærede sin uafhængighed.

Nursultan Nazarbajev blev landets første præsident og sad på posten i næsten tre årtier. Under hans styre blev staten centraliseret, mens olie- og råstofsektoren skabte betydelig økonomisk vækst.

Hovedstaden blev flyttet fra Almaty til byen Aqmola i 1997. Byen blev kort efter omdøbt til Astana og gennemgik en omfattende udbygning.

Efter Nazarbajevs afgang som præsident i 2019 blev hovedstaden omdøbt til Nur-Sultan til hans ære. I 2022 fik byen igen navnet Astana.

Kasakhstan har meget store forekomster af olie, naturgas, kul, uran, jern, kobber, krom, zink og andre metaller. Udvinding og eksport af råstoffer udgør en central del af landets økonomi.

Oliefelterne ved Det Kaspiske Hav er blandt de største i verden. Rørledninger forbinder produktionen med Rusland, Kina og internationale markeder.

Kasakhstan er også en af verdens største producenter af uran, som bruges som brændsel i atomkraftværker. Uranudvindingen har gjort landet vigtigt for den globale energisektor.

Industrien omfatter blandt andet minedrift, metalproduktion, kemiske produkter, maskiner, fødevarer og byggematerialer. Landet forsøger samtidig at udvikle teknologi, transport, finans og andre erhverv for at gøre økonomien mindre afhængig af råstoffer.

Landbruget er især vigtigt i det nordlige Kasakhstan, hvor store marker bruges til dyrkning af hvede, byg og andre kornsorter. Landet eksporterer betydelige mængder korn.

I de mere tørre områder spiller husdyrhold fortsat en vigtig rolle. Der holdes blandt andet får, kvæg, heste og kameler.

Kasakhstans befolkning består af mange forskellige etniske grupper. Kasakher udgør flertallet, mens russere er det største mindretal. Der findes også usbekere, ukrainere, uighurer, tatarer, tyskere, koreanere og andre grupper.

Den etniske sammensætning er blevet påvirket af russisk bosættelse, sovjetiske deportationer, industrialisering og migration efter selvstændigheden. Mange russere og tyskere forlod landet i 1990’erne, mens kasakher fra andre lande flyttede til Kasakhstan.

Islam er den største religion, og de fleste muslimske kasakher er sunnimuslimer. Den russisk-ortodokse kristendom er også udbredt, især blandt den russiske befolkning.

Kasakhstan har officielt en sekulær stat, og religion spiller forskellig rolle i forskellige familier og regioner. Moskéer, kirker og andre religiøse bygninger er blevet genopført eller restaureret efter sovjettiden.

Den traditionelle kasakhiske kultur er tæt forbundet med livet på stepperne. Jurten, som er et rundt og transportabelt telt, var nomadernes traditionelle bolig og bruges fortsat ved festivaler, ceremonier og turistarrangementer.

Hesten har en særlig plads i kasakhisk kultur. Ridning var afgørende for transport, jagt, krigsførelse og husdyrhold, og hestekød og hoppemælk indgår fortsat i traditionelle retter.

Musikken omfatter blandt andet instrumentet dombra, som er et langhalset strengeinstrument med to strenge. Dombraen anvendes til både instrumental musik, fortællinger og sange.

Traditionelle musikere og fortællere formidlede historiske begivenheder, slægtsfortællinger og digte fra generation til generation. Konkurrencer i sang og improviseret poesi har længe været en del af kulturen.

Kasakhstans madkultur er præget af landets nomadiske historie. Kød, mælkeprodukter, dejretter og te har en central plads.

Beshbarmak regnes ofte som en nationalret. Den består normalt af kogt heste- eller fårekød serveret med brede nudler og løg. Navnet betyder omtrent fem fingre og henviser til den traditionelle måde at spise retten på.

Kazy er en pølse fremstillet af hestekød, mens baursak er små stykker friturestegt dej. Kumys er gæret hoppemælk, og shubat er en lignende drik fremstillet af kamelmælk.

Te drikkes ofte med mælk og serveres ved både daglige måltider og besøg. Gæstfrihed spiller en vigtig rolle, og besøgende tilbydes traditionelt mad og drikke.

Nauryz fejres omkring forårsjævndøgn og markerer forårets begyndelse og et nyt år i flere centralasiatiske kulturer. Højtiden fejres med mad, musik, dans, sport og besøg hos familie og venner.

Traditionelle sportsgrene omfatter hestevæddeløb, brydning og forskellige konkurrencer til hest. Kokpar er et holdspil, hvor ryttere konkurrerer om at bringe en genstand frem til et bestemt mål.

Fodbold, boksning, ishockey, brydning, cykling og vægtløftning er også populære. Kasakhiske sportsudøvere har vundet internationale medaljer i blandt andet boksning og vægtløftning.

Kasakhstans flag har en lyseblå baggrund. I midten findes en gylden sol med 32 stråler og en steppeørn med udbredte vinger. Langs venstre kant løber et lodret gyldent ornament med et traditionelt kasakhisk mønster.

Den blå farve forbindes blandt andet med himlen, fred og landets forskellige befolkningsgrupper. Solen symboliserer liv og velstand, mens ørnen forbindes med frihed, styrke og udsyn.