Luxembourg er et lille land i Vesteuropa. Det grænser op til Belgien mod vest og nord, Tyskland mod øst og Frankrig mod syd. Landet har ingen adgang til havet og ligger centralt mellem flere af Europas største økonomier.

Luxembourg har et areal på omkring 2.600 kvadratkilometer og er dermed et af Europas mindste lande. Der bor knap 700.000 mennesker i landet, men befolkningen vokser blandt andet på grund af indvandring og udenlandsk arbejdskraft.

Hovedstaden hedder også Luxembourg og er landets største by. Den fungerer som centrum for politik, finans, kultur og internationale institutioner. Byen er kendt for sin placering på høje klippeområder, dybe dale, broer og tidligere fæstningsværker.

Andre større byer og kommuner er Esch-sur-Alzette, Differdange, Dudelange og Ettelbruck. Den sydlige del af landet er mere tæt befolket og industrialiseret end de nordlige områder.

Luxembourg har tre administrative sprog: luxembourgsk, fransk og tysk. Luxembourgsk er det nationale sprog og bruges især i daglig tale. Fransk anvendes meget i lovgivning og offentlig administration, mens tysk blandt andet spiller en stor rolle i medier og undervisning.

Mange indbyggere taler flere sprog, og engelsk er også udbredt på internationale arbejdspladser. En stor del af befolkningen har udenlandsk baggrund, og portugisisk er blandt de mest almindelige sprog ud over landets officielle sprog.

Luxembourg er et konstitutionelt monarki og verdens eneste tilbageværende storhertugdømme. Storhertugen er landets statsoverhoved, mens den politiske magt udøves af parlamentet og regeringen.

Landets parlament har ét kammer og kaldes Deputeretkammeret. Regeringen ledes af en premierminister. Luxembourg er opdelt i kommuner, som varetager en række lokale opgaver.

Luxembourgs historie er tæt knyttet til en borg, der blev opført i 900-tallet. Omkring borgen voksede en by frem, og området udviklede sig gradvist til et grevskab og senere et hertugdømme.

Luxembourgs placering mellem Frankrig, Tyskland og Nederlandene gjorde området strategisk vigtigt. Byen Luxembourg blev gennem århundreder udbygget til en stærk fæstning og blev ofte kaldt Nordens Gibraltar.

Området kom på forskellige tidspunkter under indflydelse eller kontrol fra blandt andet Burgund, Spanien, Frankrig, Østrig og Nederlandene. De mange skiftende herskere satte spor i landets sprog, arkitektur og kultur.

Efter Napoleonskrigene blev Luxembourg i 1815 gjort til et storhertugdømme. Landet var samtidig forbundet med Nederlandene gennem den nederlandske konge, som også var storhertug af Luxembourg.

Da Belgien blev selvstændigt i 1830, opstod der uenighed om Luxembourg. En stor del af det daværende område blev senere overført til Belgien og udgør i dag den belgiske provins Luxembourg.

Luxembourgs nuværende grænser blev fastlagt i 1839. Landets fulde selvstændighed udviklede sig gradvist, og forbindelsen til det nederlandske kongehus sluttede i 1890.

En international aftale fra 1867 fastlagde Luxembourg som neutralt land. Samtidig blev en stor del af fæstningsanlæggene omkring hovedstaden revet ned. Resterne af murene og de underjordiske forsvarsgange er stadig en vigtig del af byens historiske miljø.

Tyskland besatte Luxembourg under både Første og Anden Verdenskrig. Under Anden Verdenskrig forsøgte de tyske myndigheder at gøre landet til en del af Tyskland og begrænse brugen af fransk og luxembourgsk.

Mange luxembourgere blev tvunget til at gøre tjeneste i den tyske hær, mens andre deltog i modstandsarbejde. Landet blev befriet i 1944, men den nordlige del blev senere ramt af Ardenneroffensiven.

Efter Anden Verdenskrig opgav Luxembourg sin traditionelle neutralitet og deltog aktivt i internationalt samarbejde. Landet var med til at grundlægge NATO og flere af de organisationer, som senere udviklede sig til EU.

Luxembourg er et af EU’s oprindelige medlemslande. Flere af unionens institutioner og administrative kontorer ligger i Luxembourg by, og landet spiller derfor en vigtig rolle i det europæiske samarbejde.

Før industrialiseringen var Luxembourg hovedsageligt et landbrugsland. I anden halvdel af 1800-tallet blev der fundet og udnyttet store forekomster af jernmalm i den sydlige del af landet.

Jern- og stålindustrien kom til at dominere økonomien og skabte betydelig vækst. Mine- og fabriksbyerne i syd tiltrak mange arbejdere fra andre lande.

Da stålindustrien mistede en del af sin betydning i anden halvdel af 1900-tallet, udviklede Luxembourg nye erhverv. Finanssektoren, internationale virksomheder, teknologi, kommunikation og service blev centrale dele af økonomien.

Luxembourg er i dag et betydningsfuldt europæisk finanscentrum. Mange banker, investeringsfonde, forsikringsselskaber og internationale virksomheder har aktiviteter i landet.

Landets høje velstand hænger også sammen med, at mange mennesker bor i Belgien, Frankrig eller Tyskland, men pendler til arbejde i Luxembourg. Hver arbejdsdag krydser et stort antal mennesker grænsen for at arbejde i landet.

Luxembourg bruger euroen som valuta. Tidligere havde landet den luxembourgske franc, som var tæt knyttet til den belgiske franc.

Den nordlige del af landet kaldes ofte Oesling og er præget af skove, bakker, dale og mindre landsbyer. Området er en del af Ardennerne og har et mere kuperet landskab end resten af landet.

Den sydlige del kaldes Gutland og består af mere åbne landbrugsområder, byer og industrikvarterer. Langs Moselfloden i den sydøstlige del dyrkes vindruer, som anvendes til fremstilling af især hvidvin og mousserende vin.

Floderne Mosel, Sûre og Our udgør dele af landets grænser. Moselområdet er kendt for vinmarker, små byer og turisme, mens områderne længere nordpå er populære til vandring og andre udendørs aktiviteter.

Luxembourg har mange borge og fæstninger. Vianden Slot er blandt de mest kendte og ligger højt over byen Vianden i den nordøstlige del af landet. Andre historiske borge findes blandt andet i Bourscheid, Beaufort og Clervaux.

Landets kultur er præget af dets placering mellem fransk- og tysktalende områder. Det ses i sproget, maden, litteraturen, arkitekturen og de politiske traditioner.

Madkulturen omfatter blandt andet kødretter, kartofler, pølser, supper, flodfisk og bagværk. Judd mat Gaardebounen, der består af røget svinekød med hestebønner, betragtes ofte som en nationalret.

Luxembourgs flag består af tre lige store vandrette felter i rød, hvid og lyseblå. Det minder om Nederlandenes flag, men den nederste farve på Luxembourgs flag er lysere blå.