Rumænien er et land i det sydøstlige Europa. Det grænser op til Ukraine mod nord og øst, Moldova mod øst, Bulgarien mod syd, Serbien mod sydvest og Ungarn mod vest. Mod sydøst har landet kyst ud til Sortehavet.

Rumænien har et areal på omkring 238.000 kvadratkilometer og en befolkning på cirka 19 millioner mennesker. Hovedstaden er Bukarest, som også er landets største by og vigtigste centrum for politik, økonomi, uddannelse og kultur. Andre større byer er Cluj-Napoca, Timișoara, Iași, Constanța, Brașov og Craiova.

Det officielle sprog er rumænsk. Rumænsk er et romansk sprog og er dermed beslægtet med blandt andet italiensk, fransk, spansk og portugisisk. Sproget har samtidig låneord og påvirkninger fra slaviske sprog, græsk, tyrkisk, ungarsk og tysk.

Rumænien er en parlamentarisk republik. Præsidenten er landets statsoverhoved, mens regeringen ledes af en premierminister. Landet er medlem af EU og NATO. Valutaen er den rumænske leu.

Landskabet er varieret og omfatter bjerge, skove, sletter, floder og kystområder. Karpaterne strækker sig i en bue gennem den centrale del af landet og opdeler flere af Rumæniens historiske regioner. De sydlige og østlige områder består i højere grad af frugtbare sletter, som anvendes til landbrug.

Donau løber langs en stor del af Rumæniens sydlige grænse, før floden munder ud i Sortehavet gennem Donaudeltaet. Deltaet består af flodarme, søer, vådområder og rørskove og er levested for et stort antal fugle, fisk og andre dyr.

Området har været beboet siden oldtiden. En af de tidlige befolkningsgrupper var dakerne, som opbyggede et kongerige nord for Donau. I begyndelsen af 100-tallet blev en stor del af Dakien erobret af Romerriget. Den romerske tilstedeværelse fik stor betydning for udviklingen af det rumænske sprog og den senere nationale identitet.

Efter Romerrigets tilbagetrækning blev området påvirket af mange forskellige folkeslag og riger. I middelalderen opstod fyrstendømmerne Valakiet, Moldova og Transsylvanien. De havde forskellige politiske forhold til nabolandene og kom i perioder under indflydelse fra blandt andet Det Osmanniske Rige og det habsburgske monarki.

En af de mest kendte historiske herskere er Vlad den Tredje, som regerede i Valakiet i 1400-tallet. Han blev kendt for sin hårde behandling af modstandere og forbindes senere løst med fortællingerne om den fiktive greve Dracula. Den litterære figur og den historiske person er dog ikke den samme.

Valakiet og Moldova blev forenet under samme fyrste i 1859. Denne sammenslutning dannede grundlaget for den moderne rumænske stat. Rumænien erklærede sig uafhængigt af Det Osmanniske Rige i 1877 og blev senere et kongerige.

Efter Første Verdenskrig blev Rumæniens territorium betydeligt udvidet. Blandt andet Transsylvanien blev en del af landet. Mellemkrigstiden var præget af politiske spændinger, økonomiske problemer og konflikter mellem demokratiske, nationalistiske og autoritære bevægelser.

Under Anden Verdenskrig var Rumænien i en periode allieret med Nazityskland. Det rumænske styre deltog i forfølgelser og drab på jøder og romaer. I 1944 skiftede landet side, efter at kong Mikael støttede et kup mod den daværende regering.

Efter krigen kom Rumænien under sovjetisk indflydelse og blev en kommunistisk stat. Fra 1965 blev landet ledet af Nicolae Ceaușescu. Hans styre udviklede sig til et stærkt autoritært regime præget af persondyrkelse, overvågning, censur og økonomiske afsavn.

I december 1989 opstod omfattende protester mod styret. Oprøret førte til Ceaușescus fald og afslutningen på det kommunistiske regime. Rumænien begyndte derefter overgangen til demokrati og markedsøkonomi.

Landets økonomi bygger blandt andet på industri, landbrug, teknologi, energi, byggeri, handel og service. Rumænien producerer biler, maskiner, elektronik, kemiske produkter, tekstiler og fødevarer. Landet har også en voksende sektor inden for informationsteknologi og softwareudvikling.

Landbruget producerer blandt andet majs, hvede, solsikker, kartofler, frugt og vindruer. Rumænien har desuden forekomster af olie, naturgas, kul, salt og forskellige metaller.

Rumænsk kultur er præget af både centraleuropæiske, østeuropæiske og balkanske traditioner. Folkemusik, dans, træhåndværk, vævede tekstiler og dekorerede æg spiller en vigtig rolle i flere regioner. Den rumænsk-ortodokse kirke har stor kulturel og historisk betydning.

Landets madkultur omfatter retter som sarmale, der består af fyldte kålblade, majsgrøden mămăligă og forskellige supper, pølser og gryderetter. Rumænien er også kendt for sine middelalderbyer, befæstede kirker, klostre og borge.

Transsylvanien er en af landets mest kendte regioner og er præget af bjerge, skove, historiske byer og en blandet kulturel arv. Byer som Brașov, Sibiu og Sighișoara har bevaret store dele af deres middelalderlige bymiljøer.