Moldova er et mindre land i Østeuropa. Det grænser op til Rumænien mod vest og Ukraine mod nord, øst og syd. Landet har ingen adgang til havet, men ligger tæt på Sortehavet. Floden Prut danner en stor del af grænsen til Rumænien, mens floden Dnestr løber gennem den østlige del af landet.

Moldova har et areal på omkring 34.000 kvadratkilometer. Befolkningen anslås til omkring 2,5 millioner mennesker, men det præcise tal er vanskeligt at fastslå, fordi mange moldovere bor og arbejder i udlandet. Befolkningstallet afhænger også af, om den separatistisk kontrollerede region Transnistrien medregnes.

Hovedstaden er Chișinău, som også er landets største by og vigtigste centrum for politik, økonomi, uddannelse og kultur. Byen ligger omtrent midt i landet og er kendt for brede gader, parker, offentlige bygninger og boligområder fra både den russiske og sovjetiske periode.

Andre større byer er Bălți, Tiraspol, Bender, Cahul, Soroca og Orhei. Tiraspol er den største by i Transnistrien og fungerer som regionens administrative centrum.

Det officielle sprog er rumænsk. Sproget blev tidligere ofte kaldt moldovisk i officielle sammenhænge, men det er sprogligt det samme som rumænsk. Russisk bruges fortsat meget, især i byerne, blandt mindretal og i den østlige del af landet. Der tales også blandt andet ukrainsk, gagauzisk og bulgarsk.

Moldova er en parlamentarisk republik. Præsidenten er landets statsoverhoved, mens regeringen ledes af en premierminister. Parlamentet vedtager landets love og består af ét kammer.

Landets valuta er den moldoviske leu. Moldova er ikke medlem af EU, men har gennem flere år haft et tættere politisk og økonomisk samarbejde med unionen. Landet har samtidig historiske, sproglige og økonomiske forbindelser til både Rumænien, Rusland og Ukraine.

Moldovas landskab består hovedsageligt af bølgende sletter, lave bakker, floddale, landbrugsområder og mindre skove. Landet har ingen høje bjerge, og det højeste punkt ligger kun lidt over 400 meter over havets overflade.

Klimaet er forholdsvis mildt med varme somre og kolde vintre. Den frugtbare jord og de mange solskinstimer giver gode betingelser for landbrug. Store dele af Moldova anvendes til dyrkning af korn, solsikker, grøntsager, frugt og vindruer.

Vinproduktion har en særlig betydning for landet. Moldova har lange traditioner for vindyrkning, og der findes omfattende underjordiske vinkældre med mange kilometer lange gange. Cricova og Mileștii Mici er blandt de mest kendte vinområder og kælderanlæg.

Området, der i dag udgør Moldova, har gennem historien ligget mellem større riger og kulturelle områder. Det har derfor været påvirket af blandt andre dakere, romere, slaviske folkeslag, mongoler, osmannerne, russere og rumænere.

I middelalderen var størstedelen af området en del af Fyrstendømmet Moldavien. Fyrstendømmet omfattede også områder, der i dag ligger i Rumænien og Ukraine. Det udviklede sig i 1300-tallet og blev en vigtig stat mellem Karpaterne, Dnestr og Sortehavet.

En af Moldaviens mest kendte herskere var Stefan den Store, som regerede i anden halvdel af 1400-tallet. Han kæmpede mod flere nabolande og lod opføre eller udbygge en række kirker, klostre og fæstninger.

Fyrstendømmet kom senere under stærk indflydelse fra Det Osmanniske Rige. Området bevarede dog i perioder egne fyrster, love og religiøse institutioner, selv om det skulle betale afgifter til osmannerne.

I 1812 overtog Det Russiske Kejserrige den østlige del af Fyrstendømmet Moldavien. Området mellem floderne Prut og Dnestr blev kendt som Bessarabien. Det udgør hovedparten af det nuværende Moldova.

Under det russiske styre blev området påvirket af russisk administration, sprog og bosættelse. Samtidig bevarede størstedelen af landbefolkningen sit rumænske sprog og mange lokale traditioner.

Efter den russiske revolution og Første Verdenskrig erklærede Bessarabien sig først selvstændigt og besluttede derefter i 1918 at blive forenet med Rumænien. Området forblev en del af Rumænien i størstedelen af mellemkrigstiden.

Sovjetunionen anerkendte ikke den rumænske kontrol over Bessarabien. I 1940 overtog Sovjetunionen området efter et ultimatum til Rumænien. De centrale dele blev sammen med områder øst for Dnestr samlet i den Moldaviske Socialistiske Sovjetrepublik.

Under Anden Verdenskrig skiftede området flere gange mellem rumænsk og sovjetisk kontrol. Krigen medførte store ødelæggelser, forfølgelser og tab af menneskeliv. Jøder, romaer og andre civile blev deporteret eller dræbt under den rumænske og tyske besættelse.

Efter krigen blev Moldova igen en del af Sovjetunionen. Landbruget blev kollektiviseret, og industrien blev udbygget, især i områderne øst for Dnestr. Perioden var også præget af deportationer, politisk undertrykkelse og forsøg på at styrke russisk sprog og sovjetisk identitet.

I sovjettiden blev sproget officielt kaldt moldovisk og skrevet med det kyrilliske alfabet. I slutningen af 1980’erne voksede en bevægelse, som krævede større national selvbestemmelse og genindførelse af det latinske alfabet.

Moldova erklærede sig selvstændigt den 27. august 1991 i forbindelse med Sovjetunionens opløsning. Overgangen til selvstændighed og markedsøkonomi blev vanskelig og var præget af økonomisk tilbagegang, inflation og politisk usikkerhed.

Kort efter selvstændigheden opstod en væbnet konflikt i Transnistrien. Regionen ligger hovedsageligt som en smal stribe land øst for Dnestr og har en stor russisk- og ukrainsktalende befolkning.

Transnistrien erklærede sig uafhængigt af Moldova, men er ikke internationalt anerkendt som en selvstændig stat. En kort krig i 1992 sluttede med en våbenhvile. Regionen har siden haft egne myndigheder, politi, valuta og institutioner, men betragtes internationalt som en del af Moldova.

Russiske styrker har fortsat været til stede i Transnistrien. Konflikten omtales ofte som fastfrosset, fordi der ikke har været omfattende kampe i mange år, men heller ikke er fundet en endelig politisk løsning.

I den sydlige del af Moldova ligger den autonome region Gagauzien. Gagauzerne er et tyrkisktalende folk, som hovedsageligt tilhører den ortodokse kristendom. Regionen fik omfattende selvstyre i 1990’erne efter forhandlinger med den moldoviske regering.

Moldovas befolkning består hovedsageligt af moldovere eller rumænere. Der findes også mindretal af ukrainere, russere, gagauzere, bulgarere og romaer. Spørgsmålet om national identitet og forholdet til Rumænien spiller en væsentlig rolle i landets politik.

Nogle indbyggere betragter moldovisk og rumænsk identitet som forskellige, mens andre ser moldoverne som en del af det rumænske folk. Moldova og Rumænien deler sprog og store dele af deres historie, men er to selvstændige stater.

Den største religiøse retning er den østlige ortodokse kristendom. Kirker, klostre og religiøse højtider har stor kulturel betydning. Der findes også mindre grupper af blandt andre protestanter, katolikker, jøder og personer uden religiøst tilhørsforhold.

Moldovas økonomi bygger blandt andet på landbrug, fødevareproduktion, vin, tekstiler, handel, byggeri, transport og service. Industrien er mindre omfattende end i mange andre europæiske lande, og Moldova importerer en stor del af sin energi.

Landbruget producerer blandt andet hvede, majs, solsikker, sukkerroer, vindruer, æbler, blommer og valnødder. Vin, frugt, grøntsager og forarbejdede fødevarer udgør en vigtig del af landets eksport.

Mange moldovere arbejder i udlandet, især i andre europæiske lande og i Rusland. De penge, som udvandrede arbejdere sender hjem til deres familier, har stor betydning for økonomien og mange husholdningers indkomst.

Udvandringen har samtidig skabt udfordringer. Flere landsbyer har mistet en stor del af deres yngre befolkning, og nogle børn vokser op hos bedsteforældre eller andre familiemedlemmer, mens forældrene arbejder i udlandet.

Moldovisk kultur er præget af både rumænske, slaviske, balkanske og sovjetiske påvirkninger. Folkemusik, dans, broderede dragter, træarbejde og vævede tæpper indgår i mange lokale traditioner.

Musikken anvender blandt andet violin, fløjte, harmonika og forskellige strengeinstrumenter. Den traditionelle kædedans hora danses ofte ved bryllupper, festivaler og andre festlige begivenheder.

Madkulturen omfatter blandt andet supper, majsgrød, fyldte dejretter, kål, grøntsager, ost og forskellige former for kød. Mămăligă er en fast majsgrød, der ofte serveres med ost, fløde, kød eller sauce.

Sarmale består af kål- eller vinblade med fyld af blandt andet ris og kød. Plăcintă er en type fyldt bagværk, som kan indeholde ost, kartofler, kål, græskar, æbler eller kirsebær.

Moldovas flag består af tre lodrette felter i blå, gul og rød. I midten af det gule felt findes landets våben. Det viser en ørn med et skjold på brystet, hvor hovedet af en urokse er omgivet af en stjerne, en rose og en halvmåne.