San Marino er en lille selvstændig stat i Sydeuropa. Landet ligger som en enklave omgivet af Italien og befinder sig tæt på Adriaterhavskysten. Med et areal på omkring 61 kvadratkilometer er San Marino et af verdens mindste lande.

Der bor cirka 34.000 mennesker i landet. Hovedstaden hedder San Marino og ligger højt på Monte Titano. Den største bebyggelse er Serravalle, mens Borgo Maggiore også er et vigtigt handels- og trafikcentrum.

Det officielle sprog er italiensk. San Marino bruger euroen som valuta, selv om landet ikke er medlem af EU. Staten har en aftale, som giver den mulighed for at udstede et begrænset antal euromønter med egne motiver. Disse mønter er populære blandt samlere.

San Marino regnes traditionelt for at være en af verdens ældste eksisterende republikker. Ifølge overleveringen blev samfundet grundlagt i år 301 af stenhuggeren Marinus, som flygtede fra religiøs forfølgelse og slog sig ned på Monte Titano. Historien om Marinus har fået stor betydning for landets nationale identitet.

I middelalderen udviklede området sig som et selvstyrende samfund. San Marino formåede gennem aftaler, diplomati og sin vanskeligt tilgængelige placering at bevare en betydelig grad af uafhængighed, mens andre småstater på Den Italienske Halvø blev opslugt af større riger.

Landets vigtigste lovsamling stammer fra begyndelsen af 1600-tallet og danner fortsat en del af grundlaget for statens forfatningsmæssige system. San Marino har ikke én samlet forfatning som mange andre lande, men styres gennem en kombination af historiske love, vedtægter og nyere regler.

San Marino er en parlamentarisk republik. Landets statsoverhoveder kaldes regerende kaptajner, eller Capitani Reggenti. Der vælges altid to ad gangen, og de sidder kun i seks måneder. Ordningen skal være med til at forhindre, at for meget magt samles hos én enkelt person.

De to regerende kaptajner vælges af Det Store og Generelle Råd, som er landets parlament. Parlamentet vedtager love og vælger medlemmerne af regeringen. Det politiske system er præget af San Marinos lille størrelse, hvor afstanden mellem borgere og politiske institutioner er forholdsvis kort.

San Marino består af ni administrative områder, som kaldes castelli. De omfatter San Marino, Acquaviva, Borgo Maggiore, Chiesanuova, Domagnano, Faetano, Fiorentino, Montegiardino og Serravalle. Hvert område har sin egen lokale administration.

Landets historie er tæt forbundet med Italiens udvikling. Under samlingen af Italien i 1800-tallet gav San Marino beskyttelse til personer, der var forfulgt på grund af deres politiske aktiviteter. Den italienske frihedskæmper Giuseppe Garibaldi søgte blandt andet tilflugt i området.

Da Italien blev samlet, blev San Marinos selvstændighed respekteret. Landet indgik senere aftaler med Italien om blandt andet handel, transport og økonomisk samarbejde. Forholdet mellem de to lande er fortsat tæt.

San Marino var neutralt under både Første og Anden Verdenskrig. Under Anden Verdenskrig søgte mange civile tilflugt i landet. Området blev alligevel ramt af bombardementer og kamphandlinger i krigens afsluttende fase.

Landskabet er præget af bakker og klippeområder. Monte Titano er landets højeste punkt og rager omkring 750 meter op over havet. På bjergets tre toppe ligger fæstningstårnene Guaita, Cesta og Montale, som er blandt San Marinos mest kendte symboler.

Hovedstadens historiske centrum består af smalle gader, stenhuse, pladser, kirker og offentlige bygninger. Palazzo Pubblico fungerer som rådhus og regeringsbygning. Fra byen er der udsigt over det omkringliggende italienske landskab og mod Adriaterhavet.

San Marinos økonomi bygger blandt andet på turisme, handel, finansielle tjenester, offentlig administration og mindre industrivirksomheder. Der produceres blandt andet keramik, elektronik, tekstiler, møbler, vin og fødevarer.

Turismen spiller en vigtig rolle. Mange besøgende kommer på endagsture fra de nærliggende italienske ferieområder. De historiske fæstninger, udsigten fra Monte Titano og de gamle bymiljøer er blandt landets største attraktioner.

Frimærker og mønter har traditionelt været en særlig indtægtskilde. San Marino udgiver egne frimærker og samlermønter, som ofte viser landets bygninger, våben, historiske personer og nationale symboler.

San Marino har sit eget fodboldlandshold og deltager som selvstændig nation i internationale sportsbegivenheder. På grund af den lille befolkning har landet kun et begrænset antal professionelle sportsudøvere, men den nationale deltagelse har stor symbolsk betydning.

Landets flag består af et hvidt og et lyseblåt vandret felt. I midten findes San Marinos våben, som viser tre tårne på tre bjergtoppe. Under våbnet står ordet Libertas, der betyder frihed. Frihed og politisk selvstændighed er centrale elementer i San Marinos nationale fortælling.