Italien er et land i Sydeuropa og ligger hovedsageligt på den italienske halvø, der strækker sig ud i Middelhavet. Landets form sammenlignes ofte med en støvle. Italien grænser op til Frankrig, Schweiz, Østrig og Slovenien. Inde i landet ligger desuden de to selvstændige stater Vatikanstaten og San Marino.

Til Italien hører en lang række øer. De største er Sicilien og Sardinien, mens blandt andet Elba, Capri, Ischia og øgrupperne De Lipariske Øer også tilhører landet. Italien har kyst ud til Adriaterhavet, Det Ioniske Hav, Det Tyrrhenske Hav og Det Liguriske Hav.

Italien har et areal på omkring 301.000 kvadratkilometer og en befolkning på cirka 59 millioner mennesker. Befolkningen er ujævnt fordelt, og de største byområder ligger især i Norditalien, omkring Rom og langs kysterne.

Hovedstaden er Rom, som også er landets største by og centrum for regering, parlament, kultur og historie. Andre store byer er Milano, Napoli, Torino, Palermo, Genova, Bologna, Firenze, Bari og Venedig.

Det officielle sprog er italiensk, som er et romansk sprog udviklet fra latin. Italiensk er nært beslægtet med blandt andet fransk, spansk, portugisisk og rumænsk. Der tales også mange regionale sprog og dialekter.

I visse områder har andre sprog officiel eller beskyttet status. Tysk tales blandt andet i Sydtyrol, fransk i dele af Aostadalen og slovensk nær grænsen til Slovenien. Der findes også mindretal, som taler sardisk, friulisk, ladinsk, albansk, græsk og andre sprog.

Italien er en parlamentarisk republik. Præsidenten er landets statsoverhoved, mens regeringen ledes af en premierminister. Parlamentet består af to kamre: Deputeretkammeret og Senatet.

Landet er opdelt i 20 regioner, hvoraf fem har en særlig grad af selvstyre. De selvstyrende regioner er Sicilien, Sardinien, Trentino-Sydtyrol, Aostadalen og Friuli-Venezia Giulia.

Italien er medlem af EU og NATO og deltager i Schengen-samarbejdet. Landets valuta er euroen. Før euroen blev indført, benyttede Italien den italienske lire.

Italiens landskab er meget varieret. I nord ligger Alperne, som danner en naturlig grænse mod flere af nabolandene. Her findes nogle af Europas højeste bjerge, store søer og kendte vintersportsområder.

Apenninerne strækker sig gennem næsten hele den italienske halvø. Bjergkæden opdeler mange regioner og har haft stor betydning for bosættelse, transport og udviklingen af lokale kulturer.

Posletten i Norditalien er landets største sammenhængende lavlandsområde. Den er opkaldt efter floden Po og er et vigtigt område for landbrug, industri og byudvikling. Her ligger blandt andet Milano, Torino og Bologna.

Italien har flere store søer, især i den nordlige del. Gardasøen er landets største sø, mens Comosøen og Lago Maggiore også er kendte for deres bjerglandskaber, byer og turisme.

Landet ligger i et geologisk aktivt område og har flere vulkaner. Etna på Sicilien er en af Europas mest aktive vulkaner. Vesuv ligger nær Napoli og er kendt for det udbrud, der i år 79 begravede byerne Pompeji og Herculaneum.

Stromboli på De Lipariske Øer er også en aktiv vulkan. Italien oplever desuden jævnligt jordskælv, især langs Appenninerne og i den sydlige del af landet.

Klimaet varierer mellem regionerne. Norditalien har kolde vintre og varme somre, mens kystområderne og Syditalien har et typisk middelhavsklima med varme, tørre somre og milde, mere regnfulde vintre.

Italien har været beboet siden forhistorisk tid. Før Romerrigets fremvækst levede mange forskellige folkeslag på halvøen, herunder etruskere, grækere, keltere, sabinere, samnitter og latinere.

Græske kolonister grundlagde fra oldtiden byer i Syditalien og på Sicilien. Området blev kendt som Magna Graecia og fik stor betydning for udviklingen af kunst, filosofi, handel og bykultur.

Byen Rom blev ifølge traditionen grundlagt i 753 før vores tidsregning. Rom udviklede sig først som et kongerige og senere som en republik, der gradvist erobrede resten af den italienske halvø.

Den Romerske Republik udvidede sit område gennem krige og alliancer. Rom besejrede blandt andet Kartago i de puniske krige og blev den dominerende magt omkring Middelhavet.

I det første århundrede før vores tidsregning blev republikken præget af borgerkrige og magtkampe. Julius Cæsar fik stor politisk og militær magt, men blev myrdet i år 44 før vores tidsregning.

Efter nye konflikter blev Augustus den første romerske kejser. Romerriget voksede til at omfatte store dele af Europa, Nordafrika og Mellemøsten.

Romerske veje, akvædukter, byer, love, militære systemer og administrationsformer fik stor betydning for Europas senere udvikling. Latin blev grundlaget for flere moderne sprog og bruges fortsat i blandt andet videnskabelige og juridiske sammenhænge.

Kristendommen opstod i den østlige del af Romerriget og blev først forfulgt af de romerske myndigheder. Religionen blev senere tilladt og udviklede sig til rigets dominerende trosretning.

Vestromerriget brød sammen i 400-tallet. Italien blev derefter kontrolleret af skiftende germanske kongeriger, Det Byzantinske Rige og andre regionale magter.

Langobarderne erobrede store dele af Italien i 500-tallet. Deres navn lever videre i navnet på regionen Lombardiet. Senere blev dele af området indlemmet i Karl den Stores rige.

I middelalderen var Italien opdelt i mange forskellige kongeriger, fyrstendømmer, republikker og kirkestater. Landet var derfor ikke samlet som én politisk stat.

Paven og Kirkestaten kontrollerede gennem flere århundreder store områder i det centrale Italien. Rom udviklede sig samtidig til centrum for den romersk-katolske kirke.

I Nord- og Centralitalien voksede flere velstående bystater frem. Venedig, Genova, Firenze, Milano og Pisa blev vigtige centre for handel, søfart, bankvirksomhed og håndværk.

Venedig udviklede sig til en betydelig søfartsrepublik med handelsforbindelser til Middelhavet, Det Byzantinske Rige og Mellemøsten. Byen blev bygget på øer i en lagune og er kendt for sine kanaler og broer.

Genova blev ligeledes en vigtig handels- og sømagt. Byens købmænd og søfolk havde forbindelser til store dele af Middelhavet og Sortehavet.

Firenze blev et centrum for handel, tekstilproduktion, bankvirksomhed og kunst. Den magtfulde Medici-familie fik stor politisk og økonomisk indflydelse og støttede flere kunstnere, arkitekter og videnskabsmænd.

Renæssancen begyndte i de italienske bystater i 1300- og 1400-tallet. Perioden var præget af en fornyet interesse for oldtidens kunst, litteratur, filosofi og videnskab.

Blandt renæssancens kendte italienske kunstnere og tænkere var Leonardo da Vinci, Michelangelo, Rafael, Botticelli, Donatello og Brunelleschi. Deres værker fik stor indflydelse i hele Europa.

Italien spillede også en vigtig rolle i udviklingen af moderne videnskab. Galileo Galilei gennemførte undersøgelser inden for blandt andet astronomi og fysik og forsvarede tanken om, at Jorden bevæger sig omkring Solen.

Niccolò Machiavelli fra Firenze skrev om politik, magt og statsledelse. Hans mest kendte værk er Fyrsten, som fortsat diskuteres inden for politisk filosofi.

De italienske områder blev gentagne gange involveret i krige mellem Frankrig, Spanien, Østrig og andre europæiske magter. Store dele af Italien kom i perioder under udenlandsk kontrol.

I slutningen af 1700-tallet blev flere italienske stater erobret eller omorganiseret af Napoleon. De franske reformer bidrog blandt andet til at sprede idéer om nationalisme, fælles lovgivning og politisk lighed.

Efter Napoleons nederlag blev Italien igen opdelt. Østrig fik stor indflydelse i Norditalien, mens bourbonerne regerede Kongeriget Begge Sicilier i syd.

I 1800-tallet voksede bevægelsen for italiensk samling. Perioden kaldes Risorgimento og samlede forskellige politiske kræfter, som ønskede uafhængighed og en fælles italiensk stat.

Giuseppe Mazzini arbejdede for en demokratisk republik, mens grev Camillo di Cavour ledede den diplomatiske og politiske indsats fra Kongeriget Sardinien-Piemonte.

Giuseppe Garibaldi blev kendt som militær leder. Hans frivillige styrker erobrede Sicilien og Syditalien og overdrog områderne til kong Viktor Emanuel den Anden.

Kongeriget Italien blev udråbt i 1861. Venedig blev en del af landet i 1866, mens Rom blev indlemmet i 1870 og efterfølgende gjort til hovedstad.

Forholdet mellem den italienske stat og paven var anspændt efter erobringen af Rom. Striden blev først formelt afsluttet med Laterantraktaten i 1929, hvor Vatikanstaten blev anerkendt som en selvstændig stat.

Efter samlingen var Italien præget af store regionale forskelle. Norditalien blev hurtigt industrialiseret, mens Syditalien i højere grad var præget af fattigdom, landbrug og begrænsede offentlige investeringer.

Mange italienere udvandrede fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. De rejste blandt andet til USA, Argentina, Brasilien, Australien og andre europæiske lande.

Italien deltog i Første Verdenskrig på de allieredes side fra 1915. Krigen medførte store tab, og efterfølgende var landet præget af økonomiske problemer, arbejdsløshed og politiske konflikter.

Benito Mussolini og hans fascistiske bevægelse overtog magten i 1922. Det demokratiske system blev gradvist afskaffet, og Italien udviklede sig til et diktatur præget af censur, propaganda og politisk undertrykkelse.

Det fascistiske styre forsøgte at opbygge et nyt italiensk imperium. Italien invaderede Etiopien i 1935 og overtog senere kontrollen over Albanien.

Under Anden Verdenskrig var Italien først allieret med Nazityskland. De italienske styrker deltog i kampe i blandt andet Nordafrika, Balkan, Sovjetunionen og Middelhavet.

Mussolinis styre brød sammen i 1943. Italien indgik våbenhvile med de allierede, men Tyskland besatte store dele af landet og oprettede et fascistisk lydstyre i nord.

De sidste krigsår var præget af kampe mellem tyske styrker, fascister, allierede hære og italienske partisaner. Mange civile blev dræbt, og flere byer og infrastrukturanlæg blev ødelagt.

Efter krigen blev Mussolini fanget og henrettet af italienske partisaner. I 1946 stemte befolkningen ved en folkeafstemning for at afskaffe monarkiet og gøre Italien til en republik.

Den nye republik fik en demokratisk forfatning, som trådte i kraft i 1948. Italien blev senere medlem af NATO og var med til at grundlægge det europæiske samarbejde, der udviklede sig til EU.

I årtierne efter Anden Verdenskrig oplevede Italien kraftig økonomisk vækst. Industrien voksede især i byerne Milano, Torino og Genova, og mange mennesker flyttede fra landdistrikterne og Syditalien til de nordlige industribyer.

Bilproduktion, maskiner, stål, tekstiler, kemiske produkter og husholdningsapparater blev vigtige erhverv. Fiat i Torino udviklede sig til en af landets mest kendte industrivirksomheder.

Italien har i nyere tid været præget af hyppige regeringsskift, regionale forskelle og diskussioner om økonomi, korruption, migration og forholdet til EU.

Forskellen mellem Nord- og Syditalien spiller fortsat en vigtig rolle. Norditalien er generelt mere industrialiseret og velstående, mens flere sydlige regioner har højere arbejdsløshed og lavere indkomst.

Italiens økonomi er blandt Europas største. Den bygger blandt andet på industri, turisme, handel, landbrug, finans, mode, design, transport og service.

Landet fremstiller biler, maskiner, medicin, kemiske produkter, møbler, tekstiler, fødevarer, skibe og forskellige luksusvarer. Mange italienske virksomheder er små eller mellemstore og specialiserer sig i bestemte produkter.

Italien er internationalt kendt for mode og design. Milano er et vigtigt centrum for modebranchen og er hjemsted for mange kendte virksomheder inden for tøj, sko, møbler og indretning.

Turismen spiller en meget stor rolle. Besøgende tiltrækkes af historiske byer, museer, kunst, arkitektur, strande, søer, bjerge og madkultur.

Rom rummer blandt andet Colosseum, Forum Romanum, Pantheon og mange kirker og paladser. Vatikanstaten ligger inde i Rom og rummer Peterskirken, pavens residens og omfattende kunstsamlinger.

Firenze er kendt for sine renæssancebygninger og kunstværker. Byen rummer blandt andet domkirken Santa Maria del Fiore, Uffizi-galleriet og Ponte Vecchio.

Venedig er bygget på mere end hundrede mindre øer. Byens kanaler fungerer som færdselsårer, og gondoler, vandbusser og både bruges til transport.

Napoli ligger nær Vesuv og er kendt for sin tætte bykerne, havn og madkultur. Byen er også udgangspunkt for besøg til Pompeji, Capri og Amalfikysten.

Milano er centrum for finans, erhvervsliv, mode og design. Byens domkirke er en af Europas største kirker, og operahuset La Scala er internationalt kendt.

Sicilien er Middelhavets største ø. Den har været påvirket af blandt andre grækere, romere, arabere, normannere og spaniere, hvilket ses i øens arkitektur, sprog og madtraditioner.

Sardinien har en særlig lokal kultur og et eget regionalt sprog. Øen er kendt for klippekyster, strande, bjerge og forhistoriske stentårne, der kaldes nuragher.

Landbruget producerer blandt andet vindruer, oliven, tomater, citrusfrugter, korn, ris, grøntsager og forskellige former for frugt. Italien er en af verdens mest kendte producenter af vin og olivenolie.

Vinproduktionen varierer meget mellem regionerne. Toscana er blandt andet kendt for Chianti, Piemonte for Barolo og Veneto for Prosecco og Amarone.

Posletten er vigtig for dyrkning af ris, majs og andre afgrøder. Parmaskinke, parmesanost og balsamicoeddike forbindes især med regionen Emilia-Romagna.

Italiensk madkultur er præget af store regionale forskelle. Der findes ikke kun ét italiensk køkken, men mange lokale traditioner baseret på områdets klima, historie og råvarer.

Pizza forbindes især med Napoli. Den traditionelle napolitanske pizza har en tynd og blød bund og tilberedes ved meget høj varme.

Pasta fremstilles i mange former og serveres med forskellige saucer. I Norditalien spises der ofte mere risotto og polenta, mens tørret pasta er særligt udbredt i Syditalien.

Kendte italienske oste omfatter parmesan, mozzarella, gorgonzola, pecorino og ricotta. Andre velkendte fødevarer er pesto, lasagne, ravioli, tiramisu, gelato og forskellige former for pølser og skinke.

Kaffe spiller en vigtig rolle i hverdagen. Espresso, cappuccino og andre kaffetyper forbindes stærkt med italiensk cafékultur.

Familien har traditionelt haft stor betydning i det italienske samfund. Måltider, højtider og lokale fester samler ofte flere generationer.

Den romersk-katolske kirke har haft stor indflydelse på Italiens historie, kunst og samfund. Flertallet af befolkningen har katolsk baggrund, men graden af religiøs deltagelse varierer betydeligt.

Italien har også protestantiske, ortodokse, muslimske, jødiske og andre religiøse grupper samt mange mennesker uden religiøst tilhørsforhold.

Italiensk kunst, arkitektur, musik og litteratur har haft stor betydning internationalt. Forfatteren Dante Alighieri skrev Den Guddommelige Komedie og fik stor betydning for udviklingen af det italienske standardsprog.

Andre kendte italienske forfattere og tænkere omfatter Petrarca, Boccaccio, Umberto Eco og Italo Calvino. Italien har også en lang tradition for teater og film.

Opera udviklede sig i Italien omkring år 1600. Komponister som Giuseppe Verdi, Giacomo Puccini, Gioachino Rossini og Antonio Vivaldi har haft stor international betydning.

Italiensk film fik stor opmærksomhed efter Anden Verdenskrig gennem den neorealistiske bevægelse. Instruktører som Federico Fellini, Roberto Rossellini, Vittorio De Sica og Luchino Visconti blev kendt uden for Italien.

Fodbold er den mest populære sportsgren. Det italienske landshold har vundet flere store internationale mesterskaber, og klubber som Juventus, Milan, Inter, Roma og Napoli har mange tilhængere.

Cykling, motorsport, tennis, basketball, volleyball og vintersport er også populære. Giro d’Italia er et af verdens vigtigste etapeløb i cykling.

Ferrari, Lamborghini, Maserati, Alfa Romeo og Ducati er blandt de italienske mærker, der forbindes med biler, motorcykler og motorsport.

Italiens flag består af tre lige store lodrette felter i grøn, hvid og rød. Flaget opstod i forbindelse med de politiske forandringer omkring den franske revolution og blev senere et symbol på den italienske samlingsbevægelse.

Der findes flere fortolkninger af farvernes betydning. De forbindes blandt andet med landets landskab, sneen i bjergene og ofrene i kampen for frihed, men farverne har ikke én enkelt officielt fastlagt betydning.