Sydsudan er et indlandsland i det østlige Centralafrika. Landet grænser op til Sudan mod nord, Etiopien mod øst, Kenya og Uganda mod syd samt Den Demokratiske Republik Congo og Den Centralafrikanske Republik mod vest. Med et areal på omkring 620.000 kvadratkilometer er Sydsudan betydeligt større end Danmark.

Hovedstaden hedder Juba og ligger ved Den Hvide Nil i den sydlige del af landet. Juba er Sydsudans politiske, økonomiske og administrative centrum og en af landets hurtigst voksende byer. Andre større byer omfatter Wau, Malakal, Bor og Yambio. Sydsudan har over ti millioner indbyggere, men det præcise befolkningstal er usikkert på grund af konflikter, mangelfulde folketællinger og omfattende flytninger både inden for og uden for landet.

Befolkningen består af mange forskellige folkegrupper med egne sprog og kulturelle traditioner. Dinkaerne og nuerne er blandt de største grupper, mens blandt andre shilluker, azandefolk, bari og murle også udgør dele af befolkningen. Engelsk er landets officielle sprog, men der tales mange lokale afrikanske sprog. Juba-arabisk anvendes desuden som fællessprog i dele af landet.

Kristendommen er udbredt, men traditionelle afrikanske religioner spiller også en væsentlig rolle. Der findes desuden et muslimsk mindretal. Religion, familie, klaner og lokale fællesskaber har stor betydning for mange menneskers identitet og dagligdag.

Sydsudans landskab består blandt andet af savanne, skovområder, græsland, sumpe og floddale. Den Hvide Nil løber gennem landet og har stor betydning for vandforsyning, landbrug, fiskeri og transport. Sudd-sumpen er et af verdens største vådområder og dækker i regntiden et meget stort område.

Klimaet er tropisk med en tydelig regntid og en tør periode. Mange områder rammes jævnligt af både oversvømmelser og tørke. Det kan ødelægge afgrøder, fordrive befolkningen og gøre det vanskeligt at transportere varer og nødhjælp.

Området, der i dag udgør Sydsudan, har gennem historien været beboet af forskellige nilotiske og centralafrikanske folkegrupper. I 1800-tallet blev dele af området udsat for slavehandel og militære ekspeditioner fra nord. Senere blev det en del af det britisk-egyptisk administrerede Sudan.

Sudan blev selvstændigt i 1956, men modsætningerne mellem regeringen i nord og befolkningen i syd førte til langvarige borgerkrige. Konflikterne handlede blandt andet om politisk magt, religion, kulturel selvbestemmelse og kontrollen over naturressourcer.

En fredsaftale i 2005 afsluttede den anden sudanesiske borgerkrig og gav den sydlige del af Sudan omfattende selvstyre. Ved en folkeafstemning i januar 2011 stemte et stort flertal for uafhængighed. Sydsudan blev officielt en selvstændig stat den 9. juli 2011 og blev dermed et af verdens yngste lande.

Forventningerne til selvstændigheden var store, men landet blev hurtigt ramt af politiske konflikter. I 2013 udviklede en magtkamp mellem præsident Salva Kiir og den tidligere vicepræsident Riek Machar sig til en borgerkrig. Konflikten fik også etniske dimensioner og førte til omfattende vold, sult og fordrivelse.

En fredsaftale blev indgået i 2018, og der blev senere dannet en fælles overgangsregering. Fredsprocessen har dog været langsom, og der forekommer fortsat lokale kampe, politiske spændinger og konflikter mellem forskellige befolkningsgrupper.

Sydsudans økonomi er stærkt afhængig af olie. En stor del af de tidligere sudanesiske oliefelter ligger i Sydsudan, men olien transporteres gennem rørledninger i Sudan for at nå frem til eksporthavne. Det gør økonomien sårbar over for konflikter, politiske uenigheder og ændringer i olieprisen.

Størstedelen af befolkningen lever dog af landbrug, husdyrhold og fiskeri. Der dyrkes blandt andet durra, majs, hirse, kassava og jordnødder. Kvæg har både økonomisk, social og kulturel betydning og bruges i nogle områder som mål for velstand og som en del af traditionelle aftaler mellem familier.

Sydsudan har betydelige naturressourcer og store områder med frugtbar jord, men mange af mulighederne er endnu ikke fuldt udnyttet. Krig, dårlig infrastruktur og mangel på investeringer har begrænset udviklingen. Mange veje er vanskelige at benytte i regntiden, og adgangen til elektricitet, rent vand, skoler og sundhedsydelser er begrænset.

Landet står over for store udfordringer som fattigdom, fødevaremangel, oversvømmelser, sygdomme og omfattende intern fordrivelse. Samtidig har Sydsudan en stor kulturel mangfoldighed med stærke traditioner inden for musik, dans, mundtlig fortælling, kvæghold og lokale håndværk.