Tchad er et stort indlandsland i det centrale Afrika. Landet grænser op til Libyen mod nord, Sudan mod øst, Den Centralafrikanske Republik mod syd samt Cameroun, Nigeria og Niger mod vest. Tchad har et areal på omkring 1,28 millioner kvadratkilometer og er dermed blandt Afrikas største lande.

Hovedstaden hedder N’Djamena og ligger i den vestlige del af landet tæt på grænsen til Cameroun. Byen er Tchads politiske, økonomiske og administrative centrum. Andre større byer er blandt andet Moundou, Sarh og Abéché. Tchad har over 18 millioner indbyggere, men befolkningen er meget ujævnt fordelt.

Den nordlige del af landet ligger i Sahara og består hovedsageligt af ørken og bjergrige områder. I den centrale del findes den tørre Sahelregion, mens den sydlige del har mere nedbør, savanne og bedre muligheder for landbrug. De fleste indbyggere bor derfor i den sydlige del af landet og omkring Tchadsøen.

Tchadsøen ligger ved grænsen mellem Tchad, Nigeria, Niger og Cameroun. Søen har stor betydning for fiskeri, landbrug og vandforsyning, men dens størrelse varierer kraftigt mellem regntider og tørkeperioder. Langvarig tørke og et stigende behov for vand har gjort området sårbart.

Befolkningen består af mere end 200 forskellige etniske grupper. Sara er den største gruppe i den sydlige del af landet, mens der blandt andet lever arabiske, kanembu-, toubou- og zaghawagrupper i andre områder. Fransk og arabisk er officielle sprog, men der tales desuden et stort antal lokale sprog.

Islam er den mest udbredte religion, særligt i den nordlige og centrale del af landet. Kristendommen er mest udbredt i syd, hvor traditionelle afrikanske trosretninger også spiller en rolle. De religiøse og kulturelle forskelle mellem nord og syd har haft betydning for landets politiske historie.

Området har gennem historien været hjemsted for flere betydningsfulde riger. Kanem-Bornu-riget kontrollerede i århundreder handelsruter omkring Tchadsøen og gennem Sahara. Handel med blandt andet salt, tekstiler, husdyr og andre varer forbandt regionen med Nordafrika og Vestafrika.

Frankrig begyndte at kolonisere området i slutningen af 1800-tallet. Tchad blev en del af Fransk Ækvatorialafrika og blev administreret sammen med flere andre franske kolonier i regionen. Landet opnåede selvstændighed i 1960.

Tchads nyere historie har været præget af borgerkrige, militærkup, oprør og perioder med autoritært styre. Forskelle mellem landets regioner og befolkningsgrupper samt konflikter om politisk magt og naturressourcer har bidraget til ustabiliteten.

Landets økonomi er især baseret på landbrug, husdyrhold og olieproduktion. Mange familier lever af at dyrke hirse, durra, majs, jordnødder og bomuld. Kvæg, kameler, geder og får spiller en vigtig rolle i de tørre områder, hvor nomadisk og halvnomadisk husdyrhold er udbredt.

Olie blev en vigtig eksportvare i begyndelsen af 2000’erne og har givet staten betydelige indtægter. Rigdommen er dog ujævnt fordelt, og en stor del af befolkningen lever fortsat i fattigdom. Mangelfulde veje, begrænset adgang til elektricitet og få offentlige tilbud hæmmer den økonomiske udvikling.

Tchad står over for udfordringer som tørke, ørkenspredning, fødevaremangel, fattigdom og begrænset adgang til sundhedsydelser og uddannelse. Landet modtager desuden mange flygtninge fra konflikter i nabolandene. Samtidig har Tchad en stor kulturel mangfoldighed og stærke traditioner inden for musik, håndværk, husdyrhold og mundtlig fortælling.