Libyen er et land i Nordafrika med en lang kyst ud til Middelhavet. Landet grænser op til Egypten, Sudan, Tchad, Niger, Algeriet og Tunesien. Libyen ligger mellem Maghreb-regionen i vest og Egypten i øst og har gennem historien været et vigtigt forbindelsesområde mellem Nordafrika, Middelhavet og områderne syd for Sahara.

Landet har et areal på omkring 1,76 millioner kvadratkilometer og er dermed mere end 40 gange større end Danmark. Libyen er et af Afrikas største lande, men har kun omkring syv millioner indbyggere. Størstedelen af befolkningen bor i byerne og langs Middelhavskysten, mens de enorme ørkenområder i syd er meget tyndt befolkede.

Hovedstaden hedder Tripoli og ligger ved kysten i den nordvestlige del af landet. Tripoli er Libyens største by og fungerer som landets politiske, økonomiske og administrative centrum. Benghazi i den østlige del er landets næststørste by og har stor historisk og økonomisk betydning.

Omkring 90 procent af Libyen er dækket af Saharaørkenen. Landskabet består blandt andet af sandørken, stenede højsletter, bjergområder og enkelte oaser. Klimaet er meget varmt og tørt i størstedelen af landet, mens kystområderne har mildere vintre og en smule mere nedbør.

Området har været beboet siden oldtiden og var hjemsted for forskellige berberfolk. Langs kysten grundlagde fønikere og grækere handelsbyer, og senere blev området en del af Romerriget. Ruinerne ved blandt andet Leptis Magna og Kyrene vidner om denne periode.

I 600-tallet blev området erobret af arabiske hære, og arabisk sprog og islam blev gradvist dominerende. Libyen blev senere en del af Osmannerriget. I 1911 invaderede Italien området og gjorde det til en koloni. Den italienske kolonisering blev mødt med omfattende modstand, blandt andet ledet af Omar Mukhtar.

Under Anden Verdenskrig blev Libyen en vigtig slagmark mellem aksemagterne og de allierede. Efter krigen blev landet administreret af Storbritannien og Frankrig. Libyen blev selvstændigt den 24. december 1951 som et kongerige under kong Idris.

I 1969 blev kongen afsat ved et militærkup ledet af Muammar Gaddafi. Han kom til at styre landet i mere end fire årtier. Styret var præget af stærk personlig magt, politisk undertrykkelse og store indtægter fra olieproduktionen.

I 2011 opstod der oprør mod Gaddafis styre som en del af Det Arabiske Forår. Konflikten udviklede sig til borgerkrig, og Gaddafi blev dræbt samme år. Siden har Libyen været præget af politisk splittelse, rivaliserende magtcentre, væbnede grupper og gentagne forsøg på at skabe en samlet og stabil stat.

Libyen har nogle af Afrikas største oliereserver. Olie og naturgas er landets vigtigste eksportvarer og udgør hovedparten af statens indtægter. Landbruget spiller en mindre rolle på grund af det tørre klima og manglen på ferskvand. Der dyrkes blandt andet oliven, dadler, korn og grøntsager i områder med mulighed for kunstvanding.

Arabisk er det officielle sprog. Der tales også berbersprog og andre lokale sprog. Islam er den dominerende religion. Libyens kultur er præget af arabiske, berbiske, afrikanske og middelhavske traditioner samt landets lange historie som handels- og forbindelsesområde.