Fascisme er en autoritær og nationalistisk politisk ideologi, der opstod i Italien i begyndelsen af 1900-tallet. Ideologien lægger vægt på en stærk stat, en magtfuld leder og national enhed, og den afviser eller begrænser typisk det liberale demokrati og politisk pluralisme.

Fascismen fik først politisk magt i Italien under Benito Mussolini, som blev regeringsleder i 1922.

Centrale kendetegn

Selvom fascistiske bevægelser har været forskellige, forbindes fascismen ofte med:

• En stærk og centraliseret stat.
• En autoritær leder med stor magt.
• Nationalisme og fokus på nationens interesser.
• Begrænset eller ingen politisk opposition.
• Begrænsninger af ytrings-, presse- og forsamlingsfrihed.
• Brug af propaganda til at fremme statens budskaber.
• Vægt på orden, disciplin og loyalitet over for staten.

Fascisme og nazisme

Fascisme og nazisme er beslægtede, men ikke identiske ideologier.

Den tyske nazisme under Adolf Hitler byggede videre på flere fascistiske idéer, men lagde samtidig stor vægt på raceteori, antisemitisme og forestillingen om et hierarki mellem mennesker. Derfor betragtes nazismen normalt som en særskilt ideologi med fascistiske træk.

Historisk betydning

Fascismen fik stor indflydelse i Europa mellem de to verdenskrige. Den italienske fascistiske stat eksisterede fra 1922 til 1943, og fascistiske eller beslægtede bevægelser opstod i flere andre lande.

Efter Anden Verdenskrig blev fascismen i vid udstrækning miskrediteret på grund af dens forbindelse til diktatur, undertrykkelse og krig.

Nutidig brug

I dag bruges ordet “fascisme” både som en historisk betegnelse og som et politisk skældsord. I den offentlige debat anvendes det nogle gange meget bredt om personer eller bevægelser, som opfattes som autoritære.

Historikere og politologer anbefaler generelt, at betegnelsen bruges om ideologier eller bevægelser, der har flere af fascismens centrale kendetegn, frem for blot om politiske modstandere.

Kort fortalt