En fascist er en person, der støtter eller tilslutter sig fascismen, en autoritær politisk ideologi, der opstod i Europa i begyndelsen af 1900-tallet.

Fascismen lægger vægt på en stærk stat, en magtfuld leder, national enhed og begrænsning af politisk opposition. Ideologien afviser typisk det liberale demokrati og kan indebære begrænsninger af borgerlige frihedsrettigheder.

Historisk baggrund

Fascismen opstod i Italien efter Første Verdenskrig. Den italienske politiker Benito Mussolini grundlagde den fascistiske bevægelse og kom til magten i 1922.

Senere opstod lignende bevægelser i andre lande. Det er vigtigt at skelne mellem italiensk fascisme og den nazistiske ideologi i Tyskland under Adolf Hitler. Nazismen byggede videre på flere fascistiske idéer, men lagde desuden stor vægt på raceteori og antisemitisme.

Kendetegn ved fascisme

Selvom fascistiske bevægelser har varieret, forbindes fascismen ofte med:

• En stærk og centraliseret statsmagt.
• En autoritær leder med stor magt.
• Nationalisme og fokus på nationens enhed.
• Modstand mod liberalt demokrati.
• Begrænsning af politisk opposition og uafhængige medier.
• Brug af propaganda til at påvirke befolkningen.
• Vægt på orden, disciplin og loyalitet over for staten.

Nutidig brug

I dag bruges ordet “fascist” både som en præcis betegnelse for personer eller bevægelser, der støtter fascistiske idéer, og som et politisk skældsord. I den offentlige debat anvendes ordet nogle gange meget bredt om personer eller grupper, man er stærkt uenig med.

Historikere og politologer anbefaler generelt, at betegnelsen bruges med præcision og om bevægelser eller personer, der faktisk har centrale fascistiske kendetegn.

Kort fortalt