Kroatien er et land i det sydøstlige Europa og ligger mellem Centraleuropa, Balkanhalvøen og Adriaterhavet. Landet grænser op til Slovenien mod nordvest, Ungarn mod nordøst, Serbien mod øst, Bosnien-Hercegovina mod sydøst og Montenegro mod syd. Kroatien har desuden en lang og bugtet kyst ud til Adriaterhavet.

Landet har et areal på omkring 56.600 kvadratkilometer og en befolkning på cirka 3,8 millioner mennesker. Befolkningen er ujævnt fordelt, og mange bor i hovedstaden Zagreb eller i byerne langs kysten. Flere landdistrikter og øsamfund har oplevet faldende indbyggertal som følge af lave fødselstal og udvandring.

Hovedstaden er Zagreb, som også er Kroatiens største by og vigtigste centrum for politik, økonomi, uddannelse og kultur. Zagreb ligger i den nordlige del af landet tæt på grænsen til Slovenien. Byen er vokset frem omkring de historiske områder Gradec og Kaptol.

Andre større byer er Split, Rijeka, Osijek, Zadar, Pula, Slavonski Brod og Dubrovnik. Split er den største by på Adriaterhavskysten, mens Rijeka er en vigtig havne- og industriby. Osijek er den største by i den østlige region Slavonien.

Det officielle sprog er kroatisk, som er et sydslavisk sprog og skrives med det latinske alfabet. Kroatisk er nært beslægtet med serbisk, bosnisk og montenegrinsk. Der findes forskellige regionale dialekter, og flere mindretalssprog anvendes lokalt.

Kroatien er en parlamentarisk republik. Præsidenten er landets statsoverhoved, mens regeringen ledes af en premierminister. Parlamentet kaldes Sabor og har ét kammer.

Landet blev medlem af NATO i 2009 og EU i 2013. Kroatien indførte euroen som valuta og blev en del af Schengen-samarbejdet i 2023. Tidligere anvendte landet den kroatiske kuna.

Kroatien har en usædvanlig form, som ofte beskrives som en halvmåne eller en hestesko. Landets sydligste område omkring Dubrovnik er adskilt fra resten af Kroatien af en kort bosnisk kyststrækning ved byen Neum. Pelješac-broen forbinder nu det sydlige område med resten af landet uden passage gennem Bosnien-Hercegovina.

Landskabet varierer betydeligt. Den østlige del består hovedsageligt af frugtbare sletter og landbrugsområder, mens den centrale del er præget af skove, bakker og bjerge. Langs Adriaterhavet findes klippekyster, bugter, halvøer og et stort antal øer.

Kroatien har mere end tusind øer, holme og rev, men kun en mindre del er beboede. Blandt de største og mest kendte øer er Krk, Cres, Brač, Hvar, Korčula, Pag, Rab og Vis.

Den kroatiske kyst er kendt for klart vand og mange naturlige havne. Kystområderne har et typisk middelhavsklima med varme, tørre somre og milde vintre. De indre dele af landet har større temperaturforskelle mellem sommer og vinter.

Dinariske Alper strækker sig gennem en stor del af det centrale og sydlige Kroatien. Landets højeste bjerg er Dinara, som ligger nær grænsen til Bosnien-Hercegovina.

Kroatien har mange floder. Donau danner en del af grænsen til Serbien, mens Sava løber gennem Zagreb og videre mod øst. Drava, Kupa, Neretva og Cetina er også vigtige floder.

Plitvice-søerne er et af landets mest kendte naturområder. Nationalparken består af en række søer, der er forbundet af vandfald og omgivet af skov. Vandets mineraler har gennem tiden dannet naturlige barrierer mellem søerne.

Krka Nationalpark er ligeledes kendt for floder og vandfald. Andre beskyttede områder omfatter blandt andet bjergområdet Paklenica, øgruppen Kornati og vådområderne i Kopački Rit.

Området, der i dag udgør Kroatien, har været beboet siden oldtiden. Illyriske stammer levede i store dele af området, mens grækerne grundlagde handelssteder og kolonier på flere af øerne og langs kysten.

Romerne erobrede området og gjorde det til en del af Romerriget. De grundlagde og udbyggede byer, veje, havne og militære anlæg. Flere romerske bygninger og ruiner findes stadig i Kroatien.

Et af de mest kendte romerske bygningsværker er Diocletians Palads i Split. Paladset blev opført omkring år 300 som bolig for den romerske kejser Diocletian. Den moderne bykerne i Split voksede senere frem inden for og omkring paladsets mure.

I Pula findes et stort romersk amfiteater, som blev brugt til offentlige forestillinger og gladiatorkampe. Arenaen er blandt de bedst bevarede romerske amfiteatre i verden og anvendes i dag til koncerter og kulturelle arrangementer.

Efter Vestromerrigets sammenbrud blev området påvirket af blandt andet østgotere, byzantinere og forskellige slaviske folkeslag. Kroaterne slog sig ned i regionen omkring 600- og 700-tallet.

Der opstod efterhånden flere kroatiske fyrstedømmer. I 900-tallet blev Kroatien samlet som et kongerige, og Tomislav regnes traditionelt som landets første konge.

Det middelalderlige Kroatien havde forbindelser til både Centraleuropa, Italien og Balkan. Kystbyerne udviklede en stærk søfart, handel og bykultur, mens de indre områder i højere grad var præget af landbrug og feudale godser.

I begyndelsen af 1100-tallet kom Kroatien i personalunion med Ungarn. De to lande havde samme konge, men Kroatien bevarede egne institutioner og en vis grad af selvstyre.

Kystområderne blev gennem flere århundreder påvirket af Republikken Venedig. Venedig fik kontrol over mange øer og byer i Dalmatien, hvilket satte tydelige spor i arkitektur, handel, sprog og kultur.

Dubrovnik udviklede sig som en selvstændig søfartsrepublik under navnet Republikken Ragusa. Byen opbyggede et omfattende handelsnetværk og forsøgte gennem diplomati at bevare sin selvstændighed mellem større magter.

Fra 1400-tallet rykkede Det Osmanniske Rige frem på Balkan. Store dele af Kroatiens indre områder blev ramt af krige, ødelæggelser og befolkningsbevægelser. De kroatiske områder blev en vigtig grænseregion mellem det osmanniske og det habsburgske rige.

I 1500-tallet valgte den kroatiske adel en habsburgsk hersker som konge. Kroatien blev dermed knyttet til det habsburgske monarki og senere til Østrig-Ungarn.

Langs grænsen til Det Osmanniske Rige blev der oprettet en militær grænseregion. Her fik soldater og deres familier jord mod at forsvare området. Befolkningen var sammensat af både kroater, serbere og andre grupper.

Efter Napoleonskrigene blev de fleste kroatiske områder samlet under habsburgsk kontrol. I løbet af 1800-tallet voksede en kroatisk nationalbevægelse, som arbejdede for større politiske rettigheder og bevarelse af det kroatiske sprog.

Efter Første Verdenskrig og Østrig-Ungarns opløsning blev Kroatien en del af Kongeriget af serbere, kroater og slovenere. Staten fik senere navnet Jugoslavien.

Forholdet mellem landets forskellige befolkningsgrupper og politiske bevægelser var præget af betydelige spændinger. Mange kroater ønskede større selvstyre og var utilfredse med den stærke centralisering omkring Beograd.

Under Anden Verdenskrig blev Jugoslavien besat af aksemagterne. Der blev oprettet en formelt selvstændig kroatisk stat under den fascistiske Ustaša-bevægelse, som samarbejdede med Nazityskland og Italien.

Ustaša-styret gennemførte omfattende forfølgelser og drab på serbere, jøder, romaer og politiske modstandere. Samtidig opstod en omfattende modstandsbevægelse ledet af de jugoslaviske partisaner.

Efter krigen blev Kroatien en af seks delrepublikker i det socialistiske Jugoslavien. Staten blev ledet af Josip Broz Tito, som selv var født i den kroatiske landsby Kumrovec.

I den socialistiske periode blev industri, turisme og infrastruktur udbygget. Mange mennesker flyttede fra landdistrikterne til byerne, mens andre rejste til Vesteuropa som gæstearbejdere.

I slutningen af 1980’erne voksede økonomiske og politiske problemer i Jugoslavien. Nationalismen blev stærkere i flere delrepublikker, og forholdet mellem Kroatien og den serbisk dominerede centralmagt blev forværret.

Kroatien erklærede sig selvstændigt i 1991. Beslutningen blev modarbejdet af den jugoslaviske hær og dele af den serbiske befolkning i Kroatien. Det førte til en krig, som varede frem til 1995.

Krigen medførte store ødelæggelser, tab af menneskeliv og omfattende fordrivelse af både kroater og serbere. Byen Vukovar blev næsten fuldstændig ødelagt efter en lang belejring, mens Dubrovnik også blev beskudt.

I 1995 generobrede kroatiske styrker størstedelen af de områder, der havde været kontrolleret af serbiske oprørsstyrker. Operationen førte samtidig til, at et stort antal serbiske civile forlod eller blev fordrevet fra området.

De sidste serbisk kontrollerede områder i det østlige Kroatien blev fredeligt tilbageført til kroatisk myndighed i slutningen af 1990’erne. Efter krigen begyndte en langvarig genopbygning og tilnærmelse til europæiske institutioner.

Kroatiens befolkning består hovedsageligt af etniske kroater. Serbere udgør det største nationale mindretal, mens der også findes blandt andet bosniakker, italienere, ungarere, albanere, slovenere, tjekker, romaer og andre grupper.

Den romersk-katolske kirke er den største religiøse retning og har stor historisk og kulturel betydning. Der findes også ortodokse kristne, muslimer, protestanter og mennesker uden religiøst tilhørsforhold.

Kroatiens økonomi bygger blandt andet på turisme, handel, industri, transport, landbrug, energi, byggeri og service. Turismen er særlig vigtig langs Adriaterhavskysten og på øerne.

Hvert år besøger mange turister byer som Dubrovnik, Split, Zadar, Pula og Rovinj. Strande, sejlads, historiske bykerner, nationalparker og et varmt klima er blandt landets vigtigste attraktioner.

Industrien fremstiller blandt andet fødevarer, medicin, kemiske produkter, maskiner, elektronik, skibe og byggematerialer. Skibsbygning har historisk været et vigtigt erhverv i flere af de større havnebyer.

Landbruget varierer mellem regionerne. I de østlige sletteområder dyrkes blandt andet hvede, majs, solsikker og sukkerroer. Langs kysten og på øerne dyrkes oliven, vindruer, figner, citrusfrugter og grøntsager.

Vinproduktion har lange traditioner i Kroatien. Landet har mange lokale druesorter og vinområder både langs kysten og i de indre dele. Olivenolie fra Istrien og Dalmatien er også et kendt produkt.

Kroatisk kultur er præget af centraleuropæiske, middelhavske, slaviske, venetianske og osmanniske påvirkninger. De regionale forskelle er tydelige i musik, arkitektur, dialekter, beklædning og madtraditioner.

Langs kysten findes mange bygninger i sten og historiske bykerner med smalle gader. I de nordlige og østlige dele ses i højere grad barokke bygninger, gårde og centraleuropæisk arkitektur.

Den traditionelle korsang klapa stammer fra Dalmatien og udføres normalt af mindre grupper uden eller med begrænset instrumentledsagelse. Sangene handler ofte om kærlighed, hjemstavn og livet ved havet.

Den kroatiske madkultur varierer fra region til region. Langs kysten spises meget fisk, skaldyr, olivenolie, pasta og grøntsager. I de indre områder er kødretter, supper, gryderetter og bagværk mere almindelige.

Pašticada er en dalmatisk ret med langtidskogt oksekød i en krydret sauce. Peka er en tilberedningsmetode, hvor kød, fisk eller grøntsager bages under et tungt metal- eller lerlåg dækket med varme gløder.

Ćevapi, sarma og forskellige grillede retter er udbredte i de østlige og sydlige områder. Istrien er kendt for trøfler, pasta, vin og retter med italiensk inspiration.

Fodbold er den mest populære sportsgren i Kroatien. Landsholdet har opnået flere store internationale resultater og har været blandt de bedst placerede hold ved flere verdensmesterskaber.

Håndbold, basketball, vandpolo, tennis, skiløb og roning er også populære sportsgrene. Kroatiske sportsudøvere har opnået betydelige resultater ved både europamesterskaber, verdensmesterskaber og olympiske lege.

Kroatiens flag består af tre lige store vandrette felter i rød, hvid og blå. I midten findes landets våben med et skjold bestående af røde og hvide felter i et skakternet mønster.

Over skjoldet findes en krone med fem mindre historiske våbenskjolde. De repræsenterer områderne Kroatien, Dubrovnik, Dalmatien, Istrien og Slavonien. Det rød-hvide skakmønster er et af Kroatiens mest kendte nationale symboler.