Liechtenstein er et lille land i Centraleuropa, som ligger mellem Schweiz mod vest og Østrig mod øst. Landet har ingen adgang til havet og ligger i Rhindalen ved Alpernes nordlige kant. Med et areal på omkring 160 kvadratkilometer er Liechtenstein et af Europas mindste lande.

Der bor omkring 40.000 mennesker i landet. Hovedstaden er Vaduz, som er centrum for regeringen, parlamentet og den offentlige administration. Vaduz er dog ikke landets største kommune målt på befolkning. Det er Schaan, som ligger lidt nord for hovedstaden og er et vigtigt centrum for industri og erhvervsliv.

Andre byer og landsbyer er blandt andet Balzers, Triesen, Triesenberg, Eschen og Mauren. Landet består af elleve kommuner, som har en betydelig grad af lokalt selvstyre.

Det officielle sprog er tysk. I daglig tale bruger mange indbyggere alemanniske dialekter, som også findes i dele af Schweiz, Østrig og Sydtyskland. Liechtenstein er det eneste land, hvor tysk er det eneste officielle sprog, uden at landet har grænse til Tyskland.

Liechtenstein er et konstitutionelt arveligt monarki og et fyrstendømme. Fyrsten er landets statsoverhoved og har større politiske beføjelser end mange andre europæiske monarker. Han kan blandt andet godkende love, udskrive valg og i særlige tilfælde opløse parlamentet.

Den lovgivende magt ligger hos parlamentet, som kaldes Landdagen. Parlamentet har 25 medlemmer, der vælges af befolkningen. Regeringen består af en regeringschef og flere ministre.

Borgerne har også mulighed for at påvirke politikken gennem folkeafstemninger og borgerforslag. Det politiske system kombinerer derfor monarkiet med parlamentarisk demokrati og direkte demokrati.

Landets valuta er schweizerfrancen. Liechtenstein har i mange år haft et tæt økonomisk og politisk samarbejde med Schweiz. De to lande har blandt andet en toldunion, og Schweiz repræsenterer Liechtenstein i visse diplomatiske sammenhænge.

Liechtenstein er ikke medlem af EU, men deltager i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det giver landet adgang til store dele af EU’s indre marked. Liechtenstein deltager også i Schengen-samarbejdet.

Fyrstendømmets historie er tæt knyttet til familien Liechtenstein, som oprindeligt var en velstående adelsslægt fra det nuværende Østrig. Familien ejede store områder, men disse var underlagt andre fyrster og gav derfor ikke automatisk adgang til Det Tysk-romerske Riges øverste politiske forsamling.

For at opnå denne politiske status købte familien områderne Schellenberg og Vaduz. I 1719 blev de samlet og ophøjet til Fyrstendømmet Liechtenstein af den tysk-romerske kejser Karl den Sjette. Landet blev opkaldt efter fyrsteslægten.

De første fyrster boede ikke i landet, men opholdt sig hovedsageligt på deres slotte i Wien og andre dele af det habsburgske rige. Liechtenstein blev i begyndelsen administreret af lokale embedsmænd på fyrstefamiliens vegne.

Efter opløsningen af Det Tysk-romerske Rige i begyndelsen af 1800-tallet blev Liechtenstein en selvstændig stat. Landet blev først medlem af Rhinforbundet og senere af Det Tyske Forbund.

Liechtenstein havde tidligere en mindre hær, men militæret blev afskaffet i 1868 for at spare penge. Landet har siden ikke haft egne væbnede styrker. Schweiz har ikke formelt ansvar for Liechtensteins forsvar, men de to lande har et tæt samarbejde.

Under Første Verdenskrig erklærede Liechtenstein sig neutralt. Landet havde på dette tidspunkt tætte økonomiske forbindelser til Østrig-Ungarn og blev hårdt ramt af krigens økonomiske følger.

Efter krigen blev forbindelserne til Schweiz styrket. Liechtenstein indførte schweizerfrancen og indgik en toldunion med nabolandet. Denne orientering mod Schweiz fik afgørende betydning for landets senere økonomiske udvikling.

Liechtenstein var også neutralt under Anden Verdenskrig. Landet undgik besættelse, selv om det lå tæt på Nazityskland og det tyskbesatte Østrig. Fyrstefamilien flyttede i denne periode sin faste bopæl fra Wien til Vaduz.

Efter Anden Verdenskrig udviklede Liechtenstein sig fra et fattigt landbrugsområde til et moderne og velstående industrisamfund. Lave skatter, politisk stabilitet og en erhvervsvenlig lovgivning tiltrak både virksomheder og udenlandsk kapital.

Finanssektoren har længe været en vigtig del af økonomien. Liechtenstein er kendt for banker, investeringsselskaber, fonde og virksomheder, der administrerer formuer. Landet har gennem tiden ændret flere regler for at styrke kontrollen med pengeoverførsler og øge det internationale samarbejde om skatteforhold.

Industrien spiller en større rolle, end landets beskedne størrelse umiddelbart antyder. Virksomheder producerer blandt andet værktøj, maskiner, elektronik, tandlægeprodukter, byggematerialer og præcisionsudstyr.

En stor del af arbejdsstyrken pendler hver dag ind fra Schweiz, Østrig og Tyskland. Antallet af arbejdspladser er meget højt i forhold til landets egen befolkning.

Landbruget fylder kun en mindre del af økonomien, men landskabet i Rhindalen bruges fortsat til kvægbrug, mælkeproduktion, korn og andre afgrøder. Der dyrkes også vindruer, og området omkring Vaduz har en mindre vinproduktion.

Liechtenstein kan geografisk opdeles i den flade og tætbefolkede Rhindal mod vest og bjergområderne mod øst. Rhinen danner størstedelen af grænsen til Schweiz.

Bjergene udgør en stor del af landets areal. Grauspitz er landets højeste punkt og ligger mere end 2.500 meter over havets overflade. Bjergområderne bruges til vandring, cykling, skiløb og andre former for friluftsliv.

Malbun er Liechtensteins vigtigste vintersportssted. Landsbyen ligger højt i Alperne og har skiløjper, vandreruter og ferieboliger. Området er mindre end mange kendte skisportssteder i nabolandene, men spiller en vigtig rolle for landets turisme.

Vaduz Slot ligger på en bjergside over hovedstaden og er et af Liechtensteins mest kendte symboler. Slottet er fyrstefamiliens private bolig og er normalt ikke åbent for offentligheden.

Selve Vaduz har blandt andet regeringsbygninger, parlamentet, museer, kunstsamlinger og en katedral. Landets nationalmuseum fortæller om Liechtensteins historie, natur og kultur, mens kunstmuseet rummer både moderne kunst og værker fra fyrstefamiliens samlinger.

Gutenberg Slot ved Balzers er et andet kendt bygningsværk. Slottet ligger på en klippe over byen og stammer fra middelalderen. De udendørs områder bruges blandt andet til kulturelle arrangementer.

Liechtensteins befolkning består både af statsborgere og mange udenlandske indbyggere. En betydelig del kommer fra Schweiz, Østrig, Tyskland, Italien og andre europæiske lande.

Det kan være vanskeligt at få statsborgerskab i Liechtenstein. Ansøgere skal normalt have boet i landet gennem mange år, og lokale borgere kan i visse tilfælde få indflydelse på, om en person bliver godkendt.

Den romersk-katolske kirke har traditionelt været den største religiøse retning. Der findes også protestantiske, ortodokse og muslimske grupper samt mennesker uden religiøst tilhørsforhold.

Kulturen er tæt forbundet med de tysktalende områder i Alperne. Traditioner omfatter blandt andet lokale festivaler, folkemusik, optog, landbrugsfester og religiøse højtider.

Nationaldagen fejres den 15. august. Dagen markeres med taler, folkefest, musik og fyrværkeri. Fyrstefamilien deltager traditionelt i fejringen sammen med befolkningen.

Madkulturen minder om den, man finder i Schweiz, Østrig og det sydlige Tyskland. En kendt ret er käsknöpfle, som består af små dejstykker med ost og ofte serveres med ristede løg. Ribel er en traditionel ret fremstillet af majsmel.

Fodbold og vintersport er blandt de populære sportsgrene. Liechtenstein har sit eget fodboldlandshold, men de fleste klubhold deltager i det schweiziske ligasystem. Landet har især opnået internationale sportsresultater inden for alpint skiløb.

Liechtensteins flag består af to lige store vandrette felter. Det øverste er blåt, og det nederste er rødt. I øverste venstre hjørne findes en gylden fyrstekrone.

Kronen blev tilføjet i 1937, efter at man ved De Olympiske Lege året før havde opdaget, at Liechtensteins flag var næsten identisk med Haitis daværende civile flag. Kronen viser samtidig, at landet er et fyrstendømme, og fungerer som symbol på forbindelsen mellem fyrstehuset og befolkningen.