Politiken er et dansk landsdækkende nyhedsmedie, der især dækker politik, samfund, kultur, internationale forhold, klima, videnskab, uddannelse, livsstil og den offentlige debat. Mediet udkommer både som trykt morgenavis og på digitale platforme, hvor nyheder, analyser, kommentarer, podcasts og andet journalistisk indhold offentliggøres gennem hele dagen.

Avisens officielle navn er Dagbladet Politiken, men den omtales normalt blot som Politiken. Mediet er kendt for at kombinere almindelig nyhedsdækning med længere analyser, kulturjournalistik, debat og kommentarer.

Politiken forbindes ofte med en socialliberal, kulturradikal og centrum-venstreorienteret tradition. Denne placering kommer især til udtryk i avisens lederartikler og øvrige holdningsstof. Politiken er dog ikke et officielt talerør for et politisk parti, og avisens almindelige nyhedsjournalistik skal skelnes fra redaktionens holdninger.

Politikens historie

Politiken blev grundlagt den 1. oktober 1884 af Viggo Hørup, Edvard Brandes og Herman Bing. Avisen blev etableret som et frisindet og reformorienteret alternativ til datidens mere konservative presse.

Viggo Hørup var politiker og en markant kritiker af militarisme, nationalisme og politiske privilegier. Edvard Brandes var journalist, forfatter og politiker og havde tætte forbindelser til de kulturelle strømninger omkring Det Moderne Gennembrud. Herman Bing bidrog blandt andet med økonomisk og administrativ erfaring.

Fra begyndelsen lagde Politiken vægt på politisk debat, kulturel fornyelse og kritik af etablerede magtforhold. Avisen henvendte sig især til læsere i byerne og blev tæt forbundet med det moderne københavnske kulturliv.

Politiken blev senere et vigtigt medie for den radikale fløj af partiet Venstre. Da Det Radikale Venstre blev dannet i 1905, blev avisen tæt forbundet med det nye parti og fungerede i mange år som et af partiets vigtigste presseorganer.

I 1970 ophævede Politiken den formelle forbindelse til Det Radikale Venstre. Siden da har avisen været partipolitisk uafhængig, selv om dens redaktionelle linje fortsat ofte beskrives som socialliberal eller kulturradikal.

Udviklingen til en moderne avis

I begyndelsen af 1900-tallet gennemgik Politiken en større journalistisk og visuel forandring under chefredaktør Henrik Cavling.

Avisen fik mere nyhedsstof, flere emner, større overskrifter og et mere moderne layout. Der blev samtidig lagt større vægt på reportager, interviews, illustrationer og historier fra almindelige menneskers hverdag.

Denne udvikling var med til at gøre Politiken til en bred omnibusavis. En omnibusavis forsøger at dække mange forskellige stofområder og henvende sig til en bred gruppe af læsere frem for alene at fokusere på politik eller bestemte samfundsgrupper.

Politiken blev gennem 1900-tallet særligt kendt for sin politiske journalistik, kulturformidling, udenrigsdækning og karakteristiske sproglige stil. Avisen har desuden haft betydning for udviklingen af moderne dansk pressejournalistik.

Nyheder og aktuelle begivenheder

Politiken dækker større nyheder fra Danmark og resten af verden. Det kan blandt andet være valg, regeringsforhandlinger, økonomiske forandringer, konflikter, klimabegivenheder, kriminalsager og større kulturelle begivenheder.

Mediet bringer både korte nyhedsopdateringer og længere baggrundsartikler. En kort artikel kan fortælle, hvad der er sket, mens en længere artikel undersøger årsagerne, de involverede interesser og de mulige konsekvenser.

Politiken prioriterer ofte historier, der kan sættes ind i en større politisk, historisk eller kulturel sammenhæng. Dækningen kan derfor være mere analyserende end hos medier, der primært fokuserer på hurtigt nyhedsoverblik.

Som hos andre digitale nyhedsmedier kan artikler blive opdateret, når nye oplysninger kommer frem. De første oplysninger under en større begivenhed kan være ufuldstændige og senere blive rettet eller udbygget.

Dansk politik

Dansk politik er et af Politikens centrale stofområder. Mediet følger regeringen, Folketinget, de politiske partier, kommunerne, regionerne og Danmarks samarbejde med EU.

Den politiske dækning omfatter blandt andet valg, reformer, politiske forhandlinger, økonomiske aftaler og konflikter mellem partierne.

Politiken skriver også om de mere grundlæggende idéer bag politiske forslag. Det kan eksempelvis være forskellige opfattelser af frihed, lighed, velfærd, klimaansvar, integration eller statens rolle i samfundet.

Mediet bringer interviews med politikere, eksperter, organisationer og borgere, der bliver påvirket af politiske beslutninger. Kilderne kan have forskellige interesser, og deres udtalelser repræsenterer ikke nødvendigvis Politikens egen holdning.

Politiske analyser forsøger ofte at forklare partiernes strategier, muligheder og interne uenigheder. En analyse indeholder journalistens faglige fortolkning og er derfor ikke det samme som en almindelig nyhedsartikel.

Politisk og ideologisk profil

Politiken forbindes traditionelt med socialliberalisme, kulturradikalisme og et internationalt orienteret samfundssyn. Avisens holdningsstof lægger ofte vægt på demokrati, personlig frihed, menneskerettigheder, socialt ansvar, uddannelse og internationalt samarbejde.

Mediet har også tradition for at støtte en relativt åben udlændinge- og integrationspolitik samt en aktiv klima- og miljøpolitik. Den konkrete holdning kan dog variere fra sag til sag og ændre sig over tid.

Politiken placeres ofte til venstre for Berlingske og Jyllands-Posten, men avisen bør ikke nødvendigvis betegnes som socialistisk. Den socialliberale tradition accepterer grundlæggende markedsøkonomi og privat ejendomsret, men mener samtidig, at staten skal sikre social tryghed, regulering og lige muligheder.

Avisen kan kritisere både borgerlige og venstreorienterede regeringer. Politiken kan eksempelvis støtte et overordnet politisk mål, men være kritisk over for den måde, en regering forsøger at gennemføre det på.

Den politiske profil er tydeligst i lederartikler, kommentarer og klummer. En almindelig nyhedsartikel skal som udgangspunkt formidle oplysninger journalistisk og adskilt fra avisens officielle holdning.

Kulturradikalisme

Politiken forbindes ofte med den danske kulturradikale tradition. Kulturradikalisme er en bred kulturel og politisk strømning, der blandt andet lægger vægt på frisind, kritisk tænkning, sekularisme, kunstnerisk frihed og opgør med autoriteter og fastlåste traditioner.

Den kulturradikale påvirkning kan blandt andet ses i Politikens historiske interesse for litteratur, kunst, arkitektur, uddannelse, kønsroller og samfundets kulturelle udvikling.

Kulturradikalisme er ikke et præcist politisk program, og personer, der beskrives som kulturradikale, kan være uenige om mange konkrete spørgsmål. Begrebet bruges både neutralt, positivt og kritisk afhængigt af afsenderen.

Kritikere af Politiken bruger undertiden betegnelsen kulturradikal til at beskrive avisen som en del af en københavnsk kulturel elite. Tilhængere vil derimod ofte fremhæve avisens forsvar for frisind, kunstnerisk frihed og kulturel åbenhed.

Klima og miljø

Klima, miljø og grøn omstilling fylder meget i Politikens journalistik. Mediet dækker blandt andet klimaforandringer, energipolitik, landbrug, transport, naturbeskyttelse og biodiversitet.

Klimastoffet kan bestå af nyheder om politiske aftaler, forskningsresultater, virksomheders udledninger og internationale klimaforhandlinger.

Politiken undersøger også, hvordan den grønne omstilling påvirker økonomi, arbejdspladser og borgernes hverdag. Nye klimakrav kan eksempelvis få betydning for energipriser, transport, boliger og fødevareproduktion.

Avisens holdningsstof argumenterer ofte for en forholdsvis ambitiøs klimapolitik. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle journalister, eksperter eller debattører i avisen er enige om, hvilke løsninger der bør vælges.

Internationale forhold

Politiken har traditionelt haft en omfattende dækning af internationale forhold. Mediet skriver blandt andet om EU, USA, Rusland, Kina, Mellemøsten, Afrika og internationale organisationer.

Udlandsstoffet omfatter krige, valg, diplomati, migration, økonomi, menneskerettigheder og globale magtforhold.

Mediet anvender blandt andet korrespondenter, udsendte journalister, internationale nyhedsbureauer og lokale kilder. Længere reportager kan beskrive, hvordan politiske begivenheder påvirker mennesker i de lande, hvor de finder sted.

Politiken har ofte en internationalistisk tilgang og lægger vægt på samarbejde mellem lande, internationale institutioner og menneskerettigheder. I holdningsstoffet er avisen generelt positiv over for EU-samarbejdet, men kan være kritisk over for konkrete beslutninger og institutioner.

Ved krige og internationale konflikter kan oplysninger være vanskelige at kontrollere. Udtalelser fra regeringer, militære myndigheder og organisationer kan være præget af strategiske interesser og bør derfor vurderes kritisk.

Kulturjournalistik

Kultur er et af Politikens mest markante stofområder. Avisen dækker blandt andet litteratur, film, musik, kunst, teater, arkitektur, medier og populærkultur.

Kulturstoffet består af nyheder, interviews, portrætter, anmeldelser, essays og analyser. Politiken skriver både om store populære udgivelser og om smallere kulturelle miljøer.

Avisen har gennem sin historie haft tætte forbindelser til danske forfattere, kunstnere, kritikere og intellektuelle. Kulturdækningen fungerer derfor ikke kun som forbrugeroplysning, men også som en del af en bredere debat om samfund, værdier og identitet.

En anmeldelse indeholder anmelderens personlige og faglige vurdering. To anmeldere kan derfor vurdere det samme værk meget forskelligt, uden at den ene nødvendigvis tager faktuelt fejl.

Politiken uddeler og medvirker desuden til forskellige kulturpriser. Den mest kendte er Politikens litteraturpris, som gives til en dansk bogudgivelse.

Debat og kommentarer

Debatstof fylder meget i Politiken. Avisen udgiver lederartikler, kronikker, debatindlæg, kommentarer, klummer og læserbreve.

En lederartikel udtrykker Politikens officielle redaktionelle holdning til en aktuel sag. Den er normalt ikke underskrevet af en bestemt skribent, fordi den repræsenterer mediets fælles holdning.

En klumme eller kommentar repræsenterer derimod normalt den enkelte skribents vurdering. Skribenten kan være journalist, forfatter, forsker, politiker eller en anden person med viden eller holdninger til emnet.

Kronikker og debatindlæg kan være skrevet af eksterne skribenter og er ikke nødvendigvis udtryk for Politikens egen holdning. Avisen kan bringe indlæg, som går imod dens redaktionelle linje.

Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilken genre en artikel tilhører. En holdningsartikel skal argumentere og overbevise, mens en nyhedsartikel først og fremmest skal informere.

Uddannelse, forskning og videnskab

Politiken dækker uddannelse, forskning, teknologi og videnskabelige opdagelser. Det kan blandt andet være forhold i folkeskolen, gymnasierne, erhvervsuddannelserne og på universiteterne.

Mediet skriver om uddannelsespolitik, undervisningsformer, studerendes vilkår og betydningen af uddannelse for samfundet.

Forskningsstoffet kan omfatte sundhed, klima, naturvidenskab, historie, psykologi og samfundsvidenskab. Artiklerne forsøger ofte at forklare kompliceret forskning i et sprog, som kan forstås uden særlig faglig uddannelse.

Et enkelt forskningsresultat giver ikke altid et sikkert svar. Derfor er det relevant at undersøge, hvor omfattende undersøgelsen er, om den er blevet bekræftet af andre, og hvilke forbehold forskerne selv fremhæver.

Livsstil og hverdagsstof

Politiken bringer også journalistik om mad, bolig, rejser, sundhed, familieliv, relationer og personlig økonomi.

Denne del af mediet kan bestå af reportager, interviews, anmeldelser, guider og rådgivende artikler.

Politiken har traditionelt haft et stort fokus på madkultur og restauranter. Mediet anmelder restauranter og skriver om råvarer, madvaner, kokke og udviklingen i dansk og international gastronomi.

Rejsestoffet kan indeholde beskrivelser af byer, naturområder, hoteller og kulturelle oplevelser. Nogle artikler er journalistiske reportager, mens andre har karakter af praktiske guider.

Livsstilsjournalistik kan i visse tilfælde være tæt på kommercielle interesser. Derfor skal sponsoreret indhold og annoncer være tydeligt adskilt fra den redaktionelle journalistik.

København og hovedstadsliv

Politiken har historisk haft et stærkt tilhørsforhold til København. Avisens redaktion ligger i Politikens Hus ved Rådhuspladsen, og mediet dækker i betydeligt omfang hovedstadens politik, kultur og byudvikling.

Stoffet om København kan blandt andet handle om trafik, boliger, restauranter, arkitektur, natteliv og kommunalpolitik.

Denne geografiske profil har medført kritik af, at Politiken kan være for københavnsk og have mindre forståelse for livet i provinsen og landdistrikterne.

Politiken dækker dog også nationale og regionale forhold i resten af Danmark. Avisens historiske, kulturelle og redaktionelle tyngdepunkt er alligevel tydeligt placeret i hovedstaden.

Kritik og opfattelse af politisk skævhed

Politiken bliver jævnligt kritiseret for politisk skævhed. Kritikere fra højrefløjen mener ofte, at avisen er for venstreorienteret, storbypræget eller positiv over for indvandring, EU og den offentlige sektor.

Kritikere fra venstrefløjen kan omvendt mene, at Politiken er for etableret, elitær, økonomisk liberal eller ukritisk over for politiske og kulturelle magthavere.

Opfattelsen af et medies politiske skævhed afhænger ofte af læserens eget politiske udgangspunkt. En artikel, der fremstår neutral for én læser, kan opleves som tydeligt vinklet af en anden.

Politisk bias kan komme til udtryk gennem valg af historier, kilder, billeder, overskrifter og de spørgsmål, journalisterne stiller. Bias betyder ikke nødvendigvis, at artiklens oplysninger er falske, men at bestemte perspektiver kan få mere plads end andre.

Når man vurderer Politikens journalistik, er det derfor nyttigt at sammenligne dækningen med andre medier og skelne mellem nyheder og holdningsstof.

Digitalt medie og abonnement

Politiken fungerer i dag både som papiravis og digitalt nyhedsmedie. På den digitale platform offentliggøres artikler, billeder, video, lyd og løbende nyhedsopdateringer.

En stor del af Politikens indhold kræver abonnement. Det gælder især længere artikler, analyser, kommentarer, kulturanmeldelser og undersøgende journalistik.

Abonnementsmodellen betyder, at læserbetaling er en vigtig del af mediets økonomi. Mediet viser samtidig annoncer og kan udgive sponsoreret indhold, som skal være markeret, så det ikke forveksles med almindelig journalistik.

Politiken producerer også podcasts og nyhedsbreve. Nogle beskæftiger sig med dagens vigtigste nyheder, mens andre koncentrerer sig om bestemte områder som politik, kultur, klima eller internationale forhold.

Ejerskab og JP/Politikens Hus

Politiken er en del af mediekoncernen JP/Politikens Hus. Koncernen står også bag blandt andet Jyllands-Posten og Ekstra Bladet.

Selv om medierne har fælles ejerskab, har de separate redaktioner og forskellige politiske og journalistiske profiler. Politiken og Jyllands-Posten kan derfor dække den samme sag forskelligt og have modsatrettede holdninger på lederplads.

JP/Politikens Hus er fondsejet gennem Politiken-Fonden og Jyllands-Postens Fond. Fondsejerskabet skal blandt andet være med til at beskytte mediernes langsigtede publicistiske formål og redaktionelle selvstændighed.

Fælles ejerskab gør det muligt at dele visse administrative, tekniske og kommercielle funktioner. Det betyder dog ikke, at de enkelte redaktioner skal have samme journalistiske linje.

Læsernes redaktør og rettelser

Politiken har en læserredaktør, som blandt andet behandler klager og spørgsmål om avisens journalistik.

Læserredaktøren kan undersøge, om en artikel indeholder fejl, om væsentlige oplysninger mangler, eller om journalistiske principper er blevet fulgt.

Politiken offentliggør desuden rettelser og præciseringer, når redaktionen opdager fejl. Det kan blandt andet være forkerte navne, tal, citater eller beskrivelser af et hændelsesforløb.

Rettelser er en vigtig del af journalistisk troværdighed, fordi selv grundigt arbejdende medier kan begå fejl. Det afgørende er blandt andet, om fejl bliver anerkendt og rettet tydeligt.

Presseetik og journalistisk ansvar

Politiken er omfattet af de almindelige danske presseetiske regler. Oplysninger skal kontrolleres så langt som muligt, og personer, der bliver udsat for alvorlig kritik, skal normalt have mulighed for at svare.

Mediet skal tage hensyn til privatliv, børn, ofre, pårørende og personer i sårbare situationer. Disse hensyn skal afvejes mod offentlighedens interesse i at kende væsentlige oplysninger.

Politiken anvender både åbne og anonyme kilder. Anonyme kilder kan være nødvendige, hvis en person risikerer alvorlige konsekvenser ved at stå frem, men læseren har sværere ved selv at vurdere kildens troværdighed og interesser.

Avisen har ansvaret for det indhold, den offentliggør, også når oplysningerne kommer fra anonyme kilder, sociale medier eller andre nyhedsmedier.

Målgruppe og rolle i mediebilledet

Politiken henvender sig til et bredt publikum med interesse for politik, kultur, samfund og internationale forhold.

Mediets læsere forbindes ofte med større byer, længere uddannelser og interesse for kultur og samfundsdebat. Det er dog en generalisering, og avisens faktiske læserskare består af mennesker med mange forskellige baggrunde og politiske holdninger.

Politiken har en vigtig rolle i det danske medielandskab som både nyhedsformidler, kulturinstitution og politisk holdningsmedie.

Avisens lange historie og store rækkevidde betyder, at dens artikler, analyser og lederartikler ofte påvirker den offentlige debat. Politiken er samtidig selv genstand for debat om journalistisk vinkling, kulturel indflydelse og forholdet mellem medier og politiske eliter.

Når man læser Politiken, er det relevant at skelne mellem nyheder, analyser, kommentarer, ledere, klummer, kronikker og anmeldelser. De forskellige genrer har forskellige formål og indeholder derfor forskellige grader af dokumentation, fortolkning og personlig holdning.