Somalia er et land på Afrikas Horn i den østligste del af kontinentet. Landet grænser op til Djibouti mod nordvest, Etiopien mod vest og Kenya mod sydvest. Mod nord har Somalia kyst ud mod Adenbugten, mens den lange østkyst vender ud mod Det Indiske Ocean. Med et areal på omkring 638.000 kvadratkilometer er Somalia næsten 15 gange større end Danmark.

Hovedstaden hedder Mogadishu og ligger ved kysten i den sydlige del af landet. Byen er Somalias største og fungerer som landets politiske, økonomiske og kulturelle centrum. Andre større byer omfatter Hargeisa, Kismayo, Bosaso, Baidoa og Beledweyne. Somalia har over 18 millioner indbyggere, men befolkningstallet er forbundet med usikkerhed på grund af mangelfulde folketællinger og mange års konflikt.

Størstedelen af befolkningen er somaliere, men der findes også forskellige minoritetsgrupper. Somalisk og arabisk er landets officielle sprog, mens engelsk og italiensk anvendes i mindre omfang. Islam er statsreligion, og næsten hele befolkningen er sunnimuslimer.

Somalias landskab består hovedsageligt af tørre sletter, savanne, buskområder og halvørken. I nord findes flere bjergområder, mens floderne Jubba og Shabelle løber gennem den sydlige del af landet. Områderne langs floderne er mere frugtbare og bruges til landbrug. Klimaet er varmt og tørt, og tilbagevendende tørkeperioder har stor betydning for befolkningens levevilkår.

Somalia har Afrikas længste kystlinje på fastlandet. Kysten har historisk haft stor betydning for handel, fiskeri og forbindelser til Den Arabiske Halvø, Indien og andre områder omkring Det Indiske Ocean. Somaliske havnebyer deltog allerede i oldtiden og middelalderen i handel med blandt andet røgelse, elfenben, tekstiler og krydderier.

Gennem historien har området været hjemsted for flere sultanater og handelsstater. Islam blev tidligt udbredt gennem kontakten med arabiske handelsfolk. Blandt de historiske magter var Ajuran-sultanatet, Adal-sultanatet og forskellige lokale dynastier, der kontrollerede handelsruter og havnebyer.

I slutningen af 1800-tallet blev det somaliske område delt mellem flere kolonimagter. Storbritannien kontrollerede den nordlige del, mens Italien koloniserede store områder mod syd. Frankrig kontrollerede det område, der senere blev til Djibouti. Modstanden mod kolonistyret omfattede blandt andet dervishbevægelsen under Mohammed Abdullah Hassan.

Britisk Somaliland og Italiensk Somaliland blev forenet i 1960 og dannede den selvstændige Republik Somalia. I 1969 overtog general Mohamed Siad Barre magten ved et militærkup. Hans regering indførte et autoritært styre, som varede frem til 1991.

Efter regimets sammenbrud blev Somalia ramt af borgerkrig, sammenbrud i statsapparatet og kampe mellem forskellige militser og klaner. Den nordvestlige region Somaliland erklærede sig selvstændig i 1991, men er ikke bredt anerkendt som en selvstændig stat. Regionen Puntland har også opnået omfattende selvstyre, men betragter sig som en del af Somalia.

Somalia har siden forsøgt at genopbygge centrale myndigheder og offentlige institutioner. Landet er organiseret som en føderal republik, hvor flere regioner har selvstyre. Sikkerhedssituationen er fortsat vanskelig, blandt andet på grund af den militante islamistiske bevægelse al-Shabaab.

Økonomien er især baseret på husdyrhold, landbrug, handel, fiskeri, telekommunikation og pengeoverførsler fra somaliere i udlandet. Kameler, kvæg, geder og får er vigtige for både eksport og den lokale økonomi. Bananer, sesamfrø, majs og durra dyrkes især i de sydlige områder.

Somalia har betydelige muligheder inden for fiskeri på grund af den lange kystlinje. Landet står dog over for store udfordringer som væbnede konflikter, fattigdom, tørke, oversvømmelser, fødevaremangel og begrænset adgang til sundhedsydelser og uddannelse. Samtidig har Somalia en stærk mundtlig fortælletradition og er særligt kendt for sin poesi, musik og nomadiske kultur.