Uddannelsesniveau
Uddannelsesniveau beskriver den højeste uddannelse, en person har gennemført. Oplysningen bruges ofte i statistikker, spørgeskemaundersøgelser og afstemninger for at analysere, hvordan holdninger og svar fordeler sig på tværs af forskellige uddannelsesgrupper.
Det danske uddannelsessystem er opdelt i otte kvalifikationsniveauer, som viser, hvordan uddannelserne bygger oven på hinanden. Niveauerne spænder fra grundskolen til den højeste forskeruddannelse.
Det danske kvalifikationsniveau-system
| Niveau | Uddannelsestype | Eksempler |
|---|---|---|
| 1 | Grundskole | Folkeskolens 9. klasse |
| 2 | Grundskole | Folkeskolens 10. klasse |
| 3 | Erhvervsuddannelse | Tømrer, elektriker, mekaniker, SOSU m.fl. |
| 4 | Gymnasial uddannelse | STX, HHX, HTX, HF |
| 5 | Kort videregående uddannelse | Datamatiker, markedsføringsøkonom, finansøkonom m.fl. |
| 6 | Mellemlang videregående uddannelse | Lærer, sygeplejerske, pædagog, professionsbachelor, bachelor |
| 7 | Lang videregående uddannelse | Kandidatuddannelser, master- og diplomuddannelser |
| 8 | Forskeruddannelse | Ph.d. |
Forenklede svarmuligheder til afstemninger
For de fleste afstemninger er det ofte mere overskueligt at samle niveauerne i større grupper:
- Grundskole
- Gymnasial uddannelse
- Erhvervsuddannelse
- Kort videregående uddannelse
- Mellemlang videregående uddannelse
- Lang videregående uddannelse
- Ph.d. eller forskeruddannelse
- Ønsker ikke at oplyse
Hvorfor spørger man om uddannelsesniveau?
Uddannelsesniveau bruges ofte som baggrundsoplysning i undersøgelser. Det kan gøre det muligt at se, om personer med forskellige uddannelsesbaggrunde har forskellige holdninger til eksempelvis politik, økonomi, klima, uddannelse eller samfundsforhold.