Hvis du klikker på mediets titel, vil du blive sendt over i vores ordbog hvor du kan læse en beskrivelse af netop det nyhedsmedie.

Du kan vælge 2 punkter.

Værd at vide før du stemmer

Troværdighed handler ikke nødvendigvis om, hvorvidt man er enig med et nyhedsmedie. Et medie kan bringe oplysninger, man er uenig i eller finder ubehagelige, uden at oplysningerne dermed er forkerte. Omvendt er et medie ikke automatisk troværdigt, blot fordi det bekræfter ens egne holdninger.

Er nyhedsmedier politisk neutrale?

Ingen nyhedsredaktion kan dække alle begivenheder. Journalister og redaktører vælger hver dag, hvilke historier der skal dækkes, hvilke kilder der skal høres, og hvilke oplysninger der skal fremhæves. Disse valg kan skabe en bestemt vinkel eller skævhed – også kaldet bias.

Bias betyder dog ikke nødvendigvis, at et medie bringer falske oplysninger. Det kan blandt andet vise sig gennem:

• hvilke historier mediet prioriterer
• hvordan overskrifter og billeder udformes
• hvilke eksperter og kilder der bruges
• hvilke spørgsmål journalisterne stiller
• hvilke oplysninger der fremhæves eller udelades
• hvor meget plads forskellige synspunkter får

Et medies samlede profil kan derfor opleves som venstreorienteret, borgerlig, erhvervsvenlig, værdipolitisk konservativ eller på anden måde præget af bestemte interesser.

Danske medier har forskellige traditioner

Flere danske aviser har historisk haft en tydelig politisk eller ideologisk profil. Politiken beskrives eksempelvis som radikal-socialliberal, mens Berlingske traditionelt forbindes med en konservativ eller borgerlig linje. Jyllands-Postens fond har blandt andet til formål at støtte en liberaldemokratisk samfundsorden. Børsen fokuserer især på erhvervsliv og økonomi.

Det betyder ikke, at alle artikler i disse medier følger én bestemt politisk linje. Der er normalt forskel på nyhedsartikler, analyser, ledere, debatindlæg og kommentarer. En leder udtrykker typisk avisens eller redaktionens holdning, mens en almindelig nyhedsartikel som udgangspunkt skal være journalistisk og faktabaseret.

Tabloidmedier som Ekstra Bladet og B.T. arbejder ofte med korte, markante overskrifter og historier, der hurtigt skal fange læserens opmærksomhed. Det kan gøre formidlingen mere direkte og underholdende, men også skabe større risiko for, at en overskrift virker mere dramatisk end selve historien.

Public service og kommercielle medier

DR og TV 2 har public service-forpligtelser. Public service skal blandt andet sikre kvalitet, alsidighed og mangfoldighed samt give befolkningen adgang til nyheder, oplysning og debat. DR er en selvstændig offentlig institution, mens TV 2 er et statsejet aktieselskab, der hovedsageligt finansieres gennem abonnementer og reklamer. Det er TV 2s hovedkanal, som er underlagt public service-forpligtelser.

Public service betyder ikke, at alle seere nødvendigvis vil opleve dækningen som fuldstændig neutral. Valg af historier, eksperter og vinkler kan stadig kritiseres. Forpligtelserne betyder først og fremmest, at medierne skal tilstræbe en bred, saglig og alsidig dækning.

Private medier er afhængige af blandt andet abonnementer, annoncer og læsernes opmærksomhed. Det kan påvirke, hvilke historier de prioriterer, og hvordan de præsenteres. Klikvenlige overskrifter er dog ikke i sig selv bevis på, at en historie er forkert.

Danske medier skal følge presseetiske regler

Medier, der er omfattet af medieansvarsloven, skal følge reglerne om god presseskik. Reglerne siger blandt andet, at medier skal være kritiske over for deres kilder – især når kildernes oplysninger kan være påvirket af personlige interesser eller et ønske om at skade andre. Borgere kan klage til Pressenævnet over mediernes indhold og handlemåde.

Det betyder dog ikke, at etablerede medier aldrig laver fejl. En vigtig del af troværdigheden er derfor også, om mediet retter fejl åbent, giver plads til genmæle og tydeligt skelner mellem dokumenterede oplysninger, vurderinger og holdninger.

Sådan kan du vurdere troværdigheden

Når du vurderer et nyhedsmedie, kan du blandt andet overveje:

• Henviser mediet til navngivne og relevante kilder?
• Bliver alvorlige påstande dokumenteret?
• Får den kritiserede part mulighed for at svare?
• Er der tydelig forskel på nyheder og holdninger?
• Retter mediet sine fejl åbent?
• Passer overskriften med indholdet i artiklen?
• Dækker mediet også oplysninger, der går imod dets sædvanlige synsvinkel?
• Kan historien bekræftes af andre uafhængige medier?

Det kan være en fordel at følge flere medier med forskellige profiler. Når flere uafhængige redaktioner beskriver den samme sag, bliver det lettere at opdage forskelle i vinkling og skelne mellem dokumenterede oplysninger og politiske fortolkninger.

Danskernes generelle tillid til nyhedsmedier er fortsat forholdsvis høj. Reuters Institutes undersøgelse fra 2026 viste, at 55 procent af danskerne svarede, at de som udgangspunkt har tillid til de fleste nyheder det meste af tiden. Tillid er dog personlig, og et medie kan blive vurderet forskelligt afhængigt af læserens egne holdninger og erfaringer.

Når du stemmer, skal du derfor ikke nødvendigvis vælge det medie, du er mest enig med, men det medie, du mener arbejder mest grundigt, åbent og fair med sine oplysninger.

Der er endnu ingen stemmer med data for feltet: Alder.

Der er endnu ingen stemmer med data for feltet: Køn.

Der er endnu ingen stemmer med data for feltet: Geografisk placering.

Der er endnu ingen stemmer med data for feltet: Uddannelsesniveau.

Der er endnu ingen stemmer med data for feltet: Arbejdsmarkedstilknytning.

Der er endnu ingen stemmer med data for feltet: Hvad parti stemmer du?.