Skal det være lovligt for private og erhvervsdrivende at dele overvågningsvideoer af formodede butikstyve / indbrudstyve uden at sløre ansigterne?

Der er endnu ingen stemmer med data for feltet: Alder.

Der er endnu ingen stemmer med data for feltet: Køn.

Der er endnu ingen stemmer med data for feltet: Geografisk placering.

Der er endnu ingen stemmer med data for feltet: Hvad parti stemmer du?.

Værd at vide før du stemmer

I Danmark er der ret stramme regler for, hvem der må dele billeder og videoer fra overvågningskameraer. At en person på en optagelse mistænkes for tyveri eller indbrud betyder ikke i sig selv, at billederne frit må offentliggøres.

For virksomheder gælder det efter TV-overvågningslovens § 4 c, at optagelser foretaget i kriminalitetsforebyggende øjemed som udgangspunkt kun må videregives, hvis personen på optagelsen har givet udtrykkeligt samtykke, hvis videregivelsen følger af lov, eller hvis materialet videregives til politiet med henblik på opklaring af kriminalitet. (Retsinformation)

Det betyder eksempelvis, at en butik normalt ikke må tage et billede fra sin videoovervågning og lægge det på Facebook med teksten "Hvem kender denne butikstyv?" Datatilsynets vejledning bruger netop et sådant eksempel og vurderer offentliggørelsen som ulovlig.

Der findes dog en særlig mulighed for, at virksomheder under strenge betingelser kan dele overvågningsbilleder af formodede gerningspersoner med andre virksomheder. Det skal blandt andet ske i et lukket system, forbrydelsen må ikke være bagatelagtig, personen skal være anmeldt til politiet, og der skal være konkrete grunde til at tro, at personen vil begå lignende kriminalitet igen. Systemet skal desuden være godkendt af Datatilsynet.

Hvad med private boligejere?

En privatperson må eksempelvis have et overvågningskamera rettet mod sin egen have eller indkørsel, men kameraet må som udgangspunkt ikke overvåge områder med almindelig færdsel såsom fortov og vej. Hvis optagelserne alene bruges privat, gælder der visse undtagelser fra databeskyttelsesreglerne. Hvis billederne derimod deles med andre end politiet, kan situationen ikke længere uden videre betragtes som en rent privat eller familiemæssig aktivitet. (Datatilsynet)

Politiet anbefaler direkte, at borgere ikke selv offentliggør billeder af formodede gerningspersoner. Har man video af et indbrud eller tyveri, kan materialet i stedet afleveres til politiet, som vurderer, om billederne bør offentliggøres som led i en efterlysning. (Politi)

Politiet må i visse tilfælde offentliggøre billeder

Politiet har mulighed for at offentliggøre billeder af en formodet gerningsperson, men også her gælder der betingelser. Offentliggørelsen skal blandt andet være nødvendig og have væsentlig betydning for efterforskningen eller forebyggelsen af yderligere kriminalitet. Politiet skal samtidig overveje, om personen kan identificeres på en mindre indgribende måde. (Politi)

Hvis politiet selv offentliggør en efterlysning, må borgere gerne dele politiets officielle efterlysning eller linket til den. (Politi)

Hvorfor er reglerne så strenge?

En vigtig grund er risikoen for, at en uskyldig person bliver hængt ud. En overvågningsvideo viser ikke nødvendigvis hele hændelsesforløbet, og en person på billederne er ikke nødvendigvis den skyldige.

En offentlig beskyldning om, at en identificerbar person har begået tyveri, kan desuden efter omstændighederne rejse spørgsmål om ærekrænkelse efter straffeloven. At skrive "formodet tyv" i stedet for "tyv" gør ikke automatisk offentliggørelsen lovlig. (Retsinformation)

Omvendt kan offentliggørelse af klare overvågningsbilleder gøre det muligt hurtigt at identificere personer, som politiet eller butikken ikke kender, og nogle mener, at hensynet til kriminalitetsbekæmpelse og ofrene bør veje tungere end den mistænktes ret til privatliv.

Afstemningen handler derfor i praksis om, hvorvidt privatpersoner og virksomheder bør have større mulighed end i dag for selv at offentliggøre overvågningsmateriale af personer, som de mener kan have begået tyveri eller indbrud – eller om det fortsat primært bør være politiets opgave at afgøre, hvornår sådanne billeder skal offentliggøres.