Letland er et land i det nordøstlige Europa og det midterste af de tre baltiske lande. Det grænser op til Estland mod nord, Rusland mod øst, Belarus mod sydøst og Litauen mod syd. Mod vest har Letland en lang kyst ud til Østersøen og Rigabugten.

Landet har et areal på omkring 64.600 kvadratkilometer og en befolkning på knap 2 millioner mennesker. Befolkningen er ujævnt fordelt, og en stor del bor i hovedstaden og områderne omkring den. Mange mindre byer og landsbyer har oplevet faldende indbyggertal som følge af lave fødselstal og udvandring.

Hovedstaden er Riga, som også er landets største by og vigtigste centrum for politik, økonomi, uddannelse, kultur og transport. Riga ligger ved floden Daugava tæt på dens udløb i Rigabugten. Byen har gennem historien været en vigtig handelsby mellem Østersøområdet, Rusland og Centraleuropa.

Andre større byer er Daugavpils, Liepāja, Jelgava, Jūrmala, Ventspils og Rēzekne. Liepāja og Ventspils er vigtige havnebyer, mens Jūrmala er kendt som bade- og ferieområde med lange sandstrande og mange træhuse.

Det officielle sprog er lettisk. Lettisk tilhører den baltiske sproggruppe og er nært beslægtet med litauisk. De to sprog er dog så forskellige, at letter og litauere normalt ikke uden videre kan forstå hinanden.

Russisk tales også af en betydelig del af befolkningen, især i Riga og de østlige områder. Der findes desuden mindre grupper, som taler blandt andet belarusisk, ukrainsk, polsk, litauisk og estisk.

Letland er en parlamentarisk republik. Præsidenten er landets statsoverhoved, mens regeringen ledes af en premierminister. Parlamentet kaldes Saeima og består af ét kammer.

Landet blev medlem af både EU og NATO i 2004. Letland deltager også i Schengen-samarbejdet og har benyttet euroen som valuta siden 2014.

Letlands landskab er overvejende fladt og består af skove, landbrugsområder, moser, søer og floddale. Landets højeste punkt ligger lidt over 300 meter over havets overflade.

Mere end halvdelen af Letlands areal er dækket af skov. Skovbruget har derfor stor økonomisk og kulturel betydning. Træ anvendes blandt andet til byggematerialer, møbler, papir og energiproduktion.

Daugava er en af landets vigtigste floder. Den løber fra Rusland gennem Belarus og Letland og munder ud i Østersøen ved Riga. Floden har gennem århundreder været en vigtig handels- og transportvej.

Letlands kyst er præget af sandstrande, klitter, skove og mindre fiskerbyer. Rigabugten skærer sig ind mellem Letland og Estland og har haft stor betydning for fiskeri, handel og søfart.

Området, der i dag udgør Letland, har været beboet siden forhistorisk tid. Flere baltiske og finsk-ugriske folkeslag levede i regionen, herunder latgalere, semgallere, selere, kurere og livere.

I middelalderen blev området et mål for tyske korsfarere og handelsfolk. I begyndelsen af 1200-tallet blev Riga grundlagt, og store dele af det nuværende Letland kom under kontrol af tyske riddere og biskopper.

Området blev en del af Livland, som omfattede store dele af det nuværende Letland og Estland. Tyske godsejere, købmænd og præster fik gennem flere århundreder en dominerende position i samfundet.

Riga blev medlem af Hanseforbundet, som var et netværk af handelsbyer omkring Østersøen og Nordsøen. Byens placering ved Daugava gjorde den til et vigtigt knudepunkt for handel med blandt andet korn, træ, voks, hør og pelsværk.

Fra 1500-tallet blev de lettiske områder påvirket af konflikter mellem Polen-Litauen, Sverige, Danmark og Rusland. Forskellige dele af landet kom på forskellige tidspunkter under polsk, svensk og russisk kontrol.

Den nordlige og centrale del af Letland var i 1600-tallet under svensk styre. Perioden forbindes blandt andet med ændringer inden for uddannelse, administration og landbrug.

I begyndelsen af 1700-tallet blev området erobret af Det Russiske Kejserrige. De baltisk-tyske godsejere bevarede dog i lang tid en stærk position, og størstedelen af den lettiske befolkning levede som bønder.

Livegenskabet blev afskaffet i de lettiske områder i begyndelsen af 1800-tallet. Samtidig begyndte byerne at vokse, og industrialiseringen førte til nye fabrikker, jernbaner og arbejdspladser.

I løbet af 1800-tallet opstod en lettisk national bevægelse. Forfattere, lærere og andre kulturpersoner arbejdede for at styrke det lettiske sprog, bevare folkelige traditioner og skabe en fælles national identitet.

Folkesangene fik en særlig betydning for den lettiske kultur. Tusindvis af traditionelle sange, der kaldes dainas, blev indsamlet og nedskrevet. Sangene handler blandt andet om naturen, arbejdet, familien, årstiderne og menneskelige relationer.

Under Første Verdenskrig blev Letland hårdt ramt af kampe, besættelse og ødelæggelser. Mange mennesker blev flygtninge, og store dele af industrien blev evakueret mod øst.

Letland erklærede sig selvstændigt den 18. november 1918. De følgende år var præget af en uafhængighedskrig mod blandt andet bolsjevikiske styrker og forskellige tyske militære grupper.

Efter krigen blev Letland etableret som en parlamentarisk republik. Landbrugsreformer fordelte store godser mellem mindre landbrug, og landet udviklede en økonomi baseret på blandt andet landbrug, handel, skovbrug og industri.

I 1934 gennemførte statsminister Kārlis Ulmanis et kup og opløste parlamentet. Letland blev derefter styret autoritært uden frie parlamentariske valg.

I 1940 blev Letland besat og indlemmet i Sovjetunionen. Kort efter begyndte arrestationer, deportationer og nationalisering af virksomheder og ejendom.

I 1941 blev landet besat af Nazityskland. Under den tyske besættelse blev størstedelen af Letlands jødiske befolkning myrdet under Holocaust. Også romaer, politiske modstandere og andre grupper blev forfulgt og dræbt.

Sovjetunionen generobrede Letland i 1944. Landet blev derefter igen en sovjetisk delrepublik. Mange letter flygtede mod vest, mens andre blev arresteret eller deporteret til fjerntliggende områder i Sovjetunionen.

Landbruget blev kollektiviseret, og industrien blev udbygget. Mange russisktalende arbejdere flyttede til Letland fra andre dele af Sovjetunionen, især til Riga og de større industribyer.

Sovjettiden ændrede befolkningens sammensætning og gjorde russisk til et meget udbredt sprog. Samtidig blev lettisk kultur og national identitet bevaret gennem familier, litteratur, musik og folkelige traditioner.

I slutningen af 1980’erne voksede en fredelig bevægelse for demokrati og selvstændighed. Den 23. august 1989 deltog letterne sammen med estere og litauere i Den Baltiske Vej.

Omkring to millioner mennesker dannede en menneskekæde gennem de tre baltiske lande. Demonstrationen markerede modstand mod den sovjetiske besættelse og ønsket om national frihed.

Letland erklærede genoprettelsen af sin selvstændighed den 4. maj 1990. Efter en overgangsperiode og et sovjetisk kupforsøg blev landet bredt internationalt anerkendt som selvstændigt i 1991.

Efter selvstændigheden gennemførte Letland omfattende politiske og økonomiske reformer. Overgangen fra sovjetisk planøkonomi til markedsøkonomi medførte både økonomisk vækst og sociale problemer.

Letlands økonomi bygger blandt andet på handel, transport, skovbrug, fødevareproduktion, teknologi, finansielle tjenester, byggeri og turisme. Havne og jernbaner har traditionelt haft stor betydning for transporten mellem Rusland, Østersøområdet og andre europæiske lande.

Der fremstilles blandt andet træprodukter, maskiner, elektronik, medicin, tekstiler og fødevarer. Landbruget producerer blandt andet korn, kartofler, raps, grøntsager, kød og mejeriprodukter.

Riga er landets økonomiske centrum og rummer mange virksomheder, universiteter og offentlige institutioner. Byens historiske centrum er kendt for middelalderlige bygninger, kirker, købmandshuse og en stor samling af jugendstilarkitektur.

Rigas domkirke og Sankt Peters Kirke er blandt byens kendte bygninger. Frihedsmonumentet i centrum blev opført i mellemkrigstiden og symboliserer Letlands selvstændighed og nationale frihed.

Daugavpils ligger i den sydøstlige del af landet og har en stor russisktalende befolkning. Byen er kendt for sin fæstning, industrielle historie og forbindelsen til kunstneren Mark Rothko, som blev født i byen.

Liepāja ligger ved Østersøen og har en lang tradition for havnevirksomhed, industri og musik. Byens tidligere militære område Karosta rummer fæstningsanlæg, boligbyggeri og en stor ortodoks katedral.

Jūrmala ligger langs kysten vest for Riga og består af flere tidligere fiskerlandsbyer og kursteder. Byen er kendt for sine sandstrande, fyrreskove og karakteristiske trævillaer.

Letlands befolkning består hovedsageligt af etniske letter, mens russere udgør det største mindretal. Der findes også mindre grupper af belarusere, ukrainere, polakker, litauere og romaer.

Efter genoprettelsen af selvstændigheden blev statsborgerskab automatisk genindført for personer, der havde været lettiske statsborgere før den sovjetiske besættelse, og deres efterkommere. Andre indbyggere kunne søge om statsborgerskab gennem en prøve i blandt andet sprog og samfundsforhold.

En del af befolkningen har derfor en særlig status som ikke-statsborgere. De har ret til at bo i landet og modtage mange offentlige ydelser, men har ikke alle de samme politiske rettigheder som lettiske statsborgere.

Den største kristne retning varierer mellem landets regioner. Den evangelisk-lutherske kirke har traditionelt stået stærkt i de vestlige og centrale dele, mens katolicismen er mere udbredt i Latgale mod øst. Der findes også mange ortodokse kristne.

Letland har en stærk tradition for korsang. Den nationale sang- og dansefestival samler med få års mellemrum tusindvis af sangere, dansere og musikere. Festivalen spiller en central rolle i landets kulturelle identitet.

Midsommerfesten Jāņi er en af årets vigtigste højtider. Den fejres med bål, sang, blomsterkranse, mad og ophold i naturen omkring årets korteste nat.

Folkelige mønstre og symboler bruges i tekstiler, smykker og kunsthåndværk. Rav fra Østersøen har gennem århundreder været anvendt til smykker og handel.

Den lettiske madkultur er præget af landets klima og landbrug. Rugbrød, kartofler, kål, svampe, fisk, svinekød og mejeriprodukter er almindelige ingredienser.

En kendt ret er grå ærter med bacon og løg. Andre traditionelle fødevarer omfatter mørkt rugbrød, røget fisk, supper, pølser og forskellige former for bagværk.

Ishockey og basketball er blandt de mest populære sportsgrene. Fodbold, atletik og vintersport dyrkes også, mens orienteringsløb og andre friluftsaktiviteter er udbredte på grund af de mange skove.

Letlands flag består af et hvidt vandret felt mellem to mørkerøde felter. De røde felter er dobbelt så brede som den hvide stribe. Flagets grundform er omtalt i kilder fra middelalderen og regnes derfor blandt Europas ældste flagdesign.