Malta er en lille østat i Middelhavet. Landet ligger syd for den italienske ø Sicilien og nord for Libyen. Malta består af flere øer, hvoraf Malta, Gozo og Comino er de største. Kun Malta, Gozo og den mindre ø Comino er fast beboede.

Landet har et samlet areal på omkring 316 kvadratkilometer og er dermed et af Europas mindste lande. Til gengæld er Malta meget tæt befolket. Der bor mere end en halv million mennesker i landet, og størstedelen af befolkningen lever på hovedøen Malta.

Hovedstaden er Valletta, som ligger på en halvø mellem to naturlige havne. Byen er kendt for sine fæstningsværker, smalle gader, kirker og historiske bygninger. Valletta er forholdsvis lille, men fungerer som landets politiske og administrative centrum.

Andre større byområder er Birkirkara, Mosta, Sliema, St. Julian’s og Qormi. Mange af Maltas byer er vokset sammen og udgør et tæt bebygget område omkring hovedstaden og havnene.

De officielle sprog er maltesisk og engelsk. Maltesisk er et semitisk sprog med rødder i arabisk, men sproget er gennem tiden blevet stærkt påvirket af især italiensk, siciliansk og engelsk. Maltesisk er det eneste officielle semitiske sprog i EU og skrives med det latinske alfabet.

Malta er en parlamentarisk republik. Præsidenten er landets statsoverhoved, mens regeringen ledes af en premierminister. Landets parlament har ét kammer og holder til i Valletta.

Malta blev medlem af EU i 2004 og indførte euroen som valuta i 2008. Landet deltager også i Schengen-samarbejdet. På trods af sin begrænsede størrelse har Malta en strategisk placering mellem Europa, Nordafrika og Mellemøsten.

Øernes placering midt i Middelhavet har betydet, at mange forskellige folkeslag og riger gennem historien har kæmpet om kontrollen over Malta. Øgruppen har blandt andet været styret af fønikere, kartagere, romere, arabere, normannere, riddere, franskmænd og briter.

Malta har nogle af verdens ældste fritstående stenbygninger. De forhistoriske templer blev opført flere tusinde år før de egyptiske pyramider. Blandt de mest kendte anlæg er Ħaġar Qim, Mnajdra og templerne på Gozo.

Fønikiske handelsfolk slog sig ned på øerne i oldtiden. Senere kom Malta under Kartago og derefter Romerriget. Ifølge kristen tradition led apostlen Paulus skibbrud ved Malta omkring år 60 og opholdt sig på øen i en periode.

Efter Romerrigets deling blev Malta påvirket af Det Byzantinske Rige. I 800-tallet blev øerne erobret af arabiske styrker. Den arabiske periode fik stor betydning for sproget, landbruget, stednavnene og øernes kultur.

I middelalderen kom Malta under normannisk kontrol og blev knyttet til Sicilien. Øerne blev senere regeret af forskellige europæiske fyrstehuse, indtil de i 1500-tallet blev overdraget til Johanniterordenen.

Johanniterridderne blev også kendt som Malteserordenen. De opførte fæstninger, kirker, hospitaler og andre bygninger og gjorde Malta til en stærkt befæstet base i Middelhavet.

I 1565 blev Malta angrebet af en stor osmannisk styrke. Den langvarige belejring endte med, at ridderne og den lokale befolkning holdt stand. Efter belejringen blev den nye fæstningsby Valletta grundlagt og opkaldt efter ordenens stormester Jean Parisot de Valette.

Napoleon erobrede Malta i 1798 på vej mod Egypten. Det franske styre blev dog kortvarigt, da befolkningen gjorde oprør og fik hjælp fra Storbritannien. I begyndelsen af 1800-tallet blev Malta en del af det britiske imperium.

Under britisk styre blev øerne en vigtig flådebase. Engelsk fik en stærk position, og britiske institutioner, love og traditioner satte varige spor i samfundet. Malta har fortsat venstrekørsel, som i Storbritannien.

Malta spillede en vigtig strategisk rolle under Anden Verdenskrig. Øerne blev udsat for omfattende bombardementer på grund af deres placering mellem Italien og Nordafrika. Befolkningens modstandskraft blev hædret med det britiske George Cross, som fortsat findes i øverste venstre hjørne af Maltas flag.

Malta fik selvstyre i flere omgange og blev en selvstændig stat i 1964. Landet beholdt først den britiske monark som statsoverhoved, men blev en republik i 1974. De sidste britiske militære styrker forlod Malta i 1979.

Landskabet er præget af lave kalkstensbakker, klippekyster, små bugter og tæt bebyggelse. Der findes ingen større floder eller søer, og ferskvand har altid været en begrænset ressource. En del af drikkevandet fremstilles derfor ved at fjerne salt fra havvand.

Klimaet er typisk for Middelhavsområdet med varme, tørre somre og milde, mere regnfulde vintre. Det solrige klima, kystområderne og de historiske byer gør turisme til en vigtig del af økonomien.

Maltas økonomi bygger også på finansielle tjenester, handel, transport, skibsregistrering, byggeri, teknologi, spilvirksomhed og filmproduktion. Den naturlige havn Grand Harbour har gennem århundreder haft stor betydning for skibsfart og handel.

Øen Gozo er mere landlig og mindre tæt bebygget end hovedøen. Den er kendt for landsbyer, kirker, landbrug, kystlandskaber og den befæstede bydel Cittadella i Victoria. Comino er langt mindre og er især kendt for bugten Den Blå Lagune.

Maltesisk kultur er præget af både sydeuropæiske, nordafrikanske og britiske påvirkninger. Den romersk-katolske kirke har traditionelt spillet en central rolle, og de mange byer og landsbyer har ofte store kirker i forhold til deres størrelse.

Lokale religiøse fester kaldes festas og afholdes især om sommeren. De omfatter processioner, musik, dekorationer og omfattende fyrværkeri. Mange landsbyer har deres egen skytshelgen og særlige festdag.

Maltas madkultur er påvirket af især det italienske og middelhavske køkken. Kendte retter omfatter kaninstuvningen stuffat tal-fenek, de fyldte dejpakker pastizzi og brødretten ftira. Fisk, tomater, oliven, kapers, ost og bælgfrugter bruges også meget.

Maltas flag består af to lige store lodrette felter. Det venstre er hvidt, og det højre er rødt. I øverste venstre hjørne findes George Cross med en rød kant, som minder om den udmærkelse, den maltesiske befolkning modtog under Anden Verdenskrig.