Zambia er et indlandsland i det sydlige Afrika. Det grænser op til Angola, Den Demokratiske Republik Congo, Tanzania, Malawi, Mozambique, Zimbabwe, Botswana og Namibia. Zambia har et areal på omkring 753.000 kvadratkilometer og er dermed mere end 17 gange større end Danmark.

Hovedstaden hedder Lusaka og ligger i den sydlige del af landet. Byen er Zambias politiske, økonomiske og administrative centrum. Andre større byer er blandt andet Kitwe, Ndola, Kabwe, Livingstone og Chipata. Zambia har over 20 millioner indbyggere, og befolkningen er forholdsvis ung og hurtigt voksende.

Befolkningen består af mange forskellige folkegrupper. Blandt de største er bembaer, tongaer, chewaer, lozier og nsengaer. Engelsk er landets officielle sprog og bruges inden for administration, uddannelse og erhvervsliv. Der tales desuden mange lokale sprog, herunder bemba, nyanja, tonga og lozi.

Kristendommen er den mest udbredte religion i Zambia. Traditionelle afrikanske trosretninger spiller også en rolle, og nogle mennesker kombinerer kristne og lokale religiøse traditioner. Der findes desuden mindre muslimske og hinduistiske befolkningsgrupper.

En stor del af Zambia ligger på et højt plateau, hvilket giver landet et mildere klima end mange andre steder på samme breddegrad. Landskabet består blandt andet af savanne, skove, vådområder, floddale og bjergrige områder. Landet har en tydelig regntid og en længere tør periode.

Zambezifloden løber gennem den sydlige del af landet og danner en del af grænsen til Zimbabwe. Ved byen Livingstone ligger Victoria Falls, som er et af verdens største og mest kendte vandfald. Vandfaldet kaldes lokalt Mosi-oa-Tunya, der kan oversættes til røgen, der tordner.

Andre vigtige floder er Kafue og Luangwa. Floderne har stor betydning for landbrug, fiskeri, transport og produktion af elektricitet. Karibasøen ved grænsen til Zimbabwe er en stor kunstig sø, som blev dannet efter opførelsen af Karibadæmningen.

Området har gennem historien været beboet af forskellige folkegrupper og organiseret i kongedømmer og lokale samfund. Blandt de mest betydningsfulde var Lozikongeriget i den vestlige del af landet. Også bemba-, lunda- og ngonifolkene opbyggede stærke politiske og handelsmæssige fællesskaber.

I slutningen af 1800-tallet kom området under kontrol af det britiske South Africa Company. Det blev senere en britisk koloni under navnet Nordrhodesia. Udvindingen af kobber voksede kraftigt i kolonitiden og tiltrak arbejdere til de nye minebyer.

Nordrhodesia blev i en periode forenet med Sydrhodesia og Nyasaland i Føderationen Rhodesia og Nyasaland. Modstanden mod kolonistyret voksede, og Zambia blev selvstændigt den 24. oktober 1964. Kenneth Kaunda blev landets første præsident.

Kaunda styrede Zambia i 27 år. Landet blev i en lang periode ledet som en etpartistat, men indførte et politisk system med flere partier i begyndelsen af 1990’erne. Zambia har siden afholdt regelmæssige valg og oplevet flere fredelige magtskifter.

Zambias økonomi er stærkt afhængig af minedrift. Landet er en af Afrikas største producenter af kobber og har også forekomster af kobolt, guld, mangan og andre mineraler. Mange af minerne ligger i Copperbelt-provinsen tæt på grænsen til Den Demokratiske Republik Congo.

Kobber giver en stor del af landets eksportindtægter, men afhængigheden gør økonomien følsom over for ændringer i verdensmarkedspriserne. Minedriften har desuden skabt miljøproblemer i nogle områder, blandt andet forurening af jord, luft og vand.

Landbruget beskæftiger en stor del af befolkningen. Der dyrkes blandt andet majs, kassava, hvede, sukkerrør, bomuld, jordnødder, tobak og forskellige grøntsager. Kvægbrug og fiskeri har også betydning for både fødevareforsyningen og den lokale økonomi.

Zambia har store naturområder og et rigt dyreliv. Nationalparker som South Luangwa, Kafue og Lower Zambezi er kendt for blandt andet elefanter, løver, leoparder, flodheste, giraffer og forskellige antiloper. Turisme omkring nationalparkerne og Victoria Falls bidrager til økonomien.

Landet står over for udfordringer som fattigdom, økonomisk ulighed, arbejdsløshed og begrænset adgang til sundhedsydelser, uddannelse, rent vand og elektricitet i nogle områder. Tørke og uregelmæssig nedbør kan samtidig ramme landbruget og reducere produktionen af vandkraft.