Zimbabwe er et indlandsland i det sydlige Afrika. Landet grænser op til Zambia mod nord, Mozambique mod øst, Sydafrika mod syd og Botswana mod vest. Zimbabwe har et areal på omkring 391.000 kvadratkilometer og er dermed cirka ni gange større end Danmark.

Hovedstaden hedder Harare og ligger i den nordøstlige del af landet. Harare er Zimbabwes største by og fungerer som landets politiske, administrative og økonomiske centrum. Andre større byer er blandt andet Bulawayo, Chitungwiza, Mutare, Gweru og Kwekwe. Zimbabwe har omkring 16 millioner indbyggere.

Befolkningen består hovedsageligt af shonafolk, som udgør det store flertal. Ndebelefolket er den næststørste befolkningsgruppe og bor især i den vestlige del af landet. Der findes desuden mindre grupper med blandt andet tonga-, venda-, kalanga- og europæisk baggrund.

Zimbabwe har 16 officielt anerkendte sprog. Shona, nordndebele og engelsk er blandt de mest anvendte. Engelsk bruges især inden for administration, uddannelse, medier og erhvervsliv. Kristendommen er den mest udbredte religion, men traditionelle afrikanske trosforestillinger spiller også en vigtig rolle.

Landet ligger hovedsageligt på et højt plateau. Landskabet består af savanne, græsland, skove, bjerge og floddale. De østlige højlande langs grænsen til Mozambique er køligere og mere bjergrige end resten af landet. Her ligger blandt andet Mount Nyangani, som er Zimbabwes højeste bjerg.

Zambezifloden danner en stor del af landets nordlige grænse. Ved grænsen til Zambia ligger Victoria Falls, som er et af verdens største og mest kendte vandfald. Vandfaldet kaldes lokalt Mosi-oa-Tunya, der kan oversættes til røgen, der tordner.

Karibasøen ligger også på grænsen mellem Zimbabwe og Zambia. Søen blev dannet efter opførelsen af Karibadæmningen og er en af verdens største kunstige søer. Den har betydning for fiskeri, turisme og produktion af elektricitet.

Klimaet er overvejende subtropisk med en regntid fra omtrent november til marts og en tør periode resten af året. Højden over havet betyder, at temperaturerne mange steder er mildere end i andre lande på samme breddegrad. Tørke og uregelmæssig nedbør kan dog skabe store problemer for landbruget.

Området har været beboet i meget lang tid. Fra middelalderen opstod der flere organiserede riger, som deltog i handel med guld, elfenben og andre varer. Det mest kendte var kongeriget Great Zimbabwe, som havde sin storhedstid mellem omkring 1100- og 1400-tallet.

Ruinerne af Great Zimbabwe består af store stenmure og bygninger, som blev opført uden mørtel. De viser, at området var centrum for et velorganiseret og økonomisk betydningsfuldt samfund. Landets navn stammer fra disse ruiner og forbindes med et shonaudtryk, der betyder noget i retning af stenhuse.

Efter Great Zimbabwes tilbagegang opstod andre magtfulde riger, blandt andet Mutapariget og Rozwiriget. Disse stater kontrollerede handelsruter og naturressourcer og havde forbindelser til handelsbyer langs Det Indiske Ocean.

I 1800-tallet bosatte ndebelefolket sig i den vestlige del af det nuværende Zimbabwe under kong Mzilikazi. De opbyggede et stærkt kongerige med centrum omkring området, hvor Bulawayo senere blev grundlagt.

I slutningen af 1800-tallet fik det britiske South Africa Company kontrol over området. Selskabet var ledet af Cecil Rhodes og ønskede blandt andet adgang til jord og mineraler. Området blev senere kendt som Sydrhodesia.

Koloniseringen førte til konflikter med både shona- og ndebelefolk. Store landområder blev overtaget af europæiske bosættere, mens den afrikanske befolkning blev presset over på mindre frugtbar jord og fik begrænsede politiske rettigheder.

Sydrhodesia blev en britisk selvstyrende koloni i 1923. Det hvide mindretal kontrollerede fortsat størstedelen af den politiske magt, jorden og økonomien. Efter Anden Verdenskrig voksede modstanden mod kolonistyret og racediskriminationen.

I 1965 erklærede den hvide regering under Ian Smith ensidigt landet uafhængigt fra Storbritannien. Erklæringen blev ikke internationalt anerkendt, fordi regeringen ikke ville indføre flertalsstyre. Konflikten udviklede sig til en væbnet befrielseskrig mellem regeringen og afrikanske nationalistbevægelser.

Efter forhandlinger og en fredsaftale blev landet officielt selvstændigt som Zimbabwe i 1980. Robert Mugabe blev landets første regeringsleder efter selvstændigheden. De første år var præget af udbygning af blandt andet uddannelse og sundhedsvæsen.

I begyndelsen af 1980’erne opstod der alvorlige konflikter mellem regeringen og oppositionelle grupper i den vestlige del af landet. Militære operationer kendt som Gukurahundi førte til drab på mange civile, hovedsageligt blandt ndebelebefolkningen.

Robert Mugabe blev siddende som landets leder i næsten fire årtier. Styret blev med tiden mere autoritært, og politiske modstandere, medier og civilsamfund blev udsat for pres. Valg var gentagne gange præget af anklager om vold, intimidering og uregelmæssigheder.

Omkring årtusindskiftet gennemførte regeringen en omfattende jordreform, hvor mange store landbrug blev overtaget fra hvide jordejere. Reformen skulle rette op på den ulige fordeling af jord fra kolonitiden, men den blev ofte gennemført kaotisk og voldeligt.

Mange landbrug mistede deres produktion, og landet oplevede faldende fødevareproduktion, arbejdsløshed og økonomisk krise. Zimbabwe blev i 2000’erne ramt af ekstrem inflation. Priserne steg så hurtigt, at den nationale valuta næsten mistede sin værdi, og pengesedler med meget store beløb blev udstedt.

Landet begyndte senere at anvende udenlandske valutaer som amerikanske dollars og sydafrikanske rand. Zimbabwe har siden forsøgt at genopbygge sin økonomi og skabe en mere stabil valuta, men inflation, gæld og mangel på udenlandsk kapital er fortsat betydelige udfordringer.

Zimbabwes økonomi er især baseret på landbrug, minedrift, industri, handel og turisme. Der dyrkes blandt andet majs, hvede, bomuld, sukkerrør, tobak, kaffe, citrusfrugter og forskellige grøntsager. Tobak er en af landets vigtigste eksportvarer.

Landet har store forekomster af mineraler. Der udvindes blandt andet guld, platin, krom, kul, diamanter, nikkel og litium. Minedriften giver vigtige eksportindtægter, men sektoren er også forbundet med diskussioner om arbejdsvilkår, miljøpåvirkning og fordeling af indtægterne.

Zimbabwe har tidligere været kendt som et vigtigt landbrugsland i regionen. Tørke, klimaforandringer, økonomiske problemer og usikkerhed om ejerskabet af jord har dog reduceret produktionen. Mange familier er afhængige af mindre landbrug og er sårbare over for dårlige høstår.

Turismen har stor betydning og er især knyttet til Victoria Falls, Great Zimbabwe og landets nationalparker. Hwange Nationalpark er landets største og er kendt for sine store flokke af elefanter. I parkerne lever desuden blandt andet løver, leoparder, bøfler, næsehorn, giraffer og antiloper.

Zimbabwe har en rig kultur med stærke traditioner inden for musik, dans, stenhugning, vævning og mundtlig fortælling. Instrumentet mbira, som består af metaltoner monteret på en træplade, har en særlig betydning i shonakulturen og bruges både til musik og religiøse ceremonier.

Landet er desuden kendt for sine kunstnere, forfattere og detaljerede stenskulpturer. Sport spiller også en vigtig rolle, og især fodbold og cricket har mange tilhængere.

Zimbabwe står over for udfordringer som fattigdom, arbejdsløshed, inflation, politisk mistillid og begrænset adgang til sundhedsydelser, rent vand og elektricitet. Mange zimbabwere er flyttet til andre lande for at finde arbejde. Landet har samtidig betydelige naturressourcer, en forholdsvis veluddannet befolkning og gode muligheder inden for landbrug, minedrift og turisme.