Botswana er et indlandsland i det sydlige Afrika. Landet grænser op til Sydafrika mod syd og sydøst, Namibia mod vest og nord, Zimbabwe mod nordøst samt Zambia ved en meget kort grænse i nord. En stor del af Botswana er dækket af Kalahari, som består af tørre græsarealer, buskland og sandede områder. I den nordlige del ligger Okavangodeltaet, hvor Okavangofloden breder sig ud i et stort område med kanaler, sumpe og små øer.

Botswana har et areal på cirka 582.000 kvadratkilometer og er dermed mere end 13 gange større end Danmark. Trods landets størrelse har Botswana kun omkring 2,6 millioner indbyggere, hvilket gør det til et af Afrikas tyndest befolkede lande. Størstedelen af befolkningen bor i den østlige del af landet, hvor forholdene er bedre egnede til byer, veje og landbrug.

De tidligste kendte befolkningsgrupper i området omfattede san- og khoefolk, som i meget lange perioder levede som jægere og samlere. Senere flyttede forskellige bantutalende befolkningsgrupper ind i området. Tswanatalende samfund blev efterhånden dominerende og organiserede sig i en række kongedømmer og høvdingedømmer. Betegnelsen Batswana blev oprindeligt brugt om tswanatalende folkegrupper, men bruges i dag også om Botswanas borgere generelt.

I slutningen af 1800-tallet blev området udsat for pres fra både boere, britiske interesser og andre regionale magter. I 1885 oprettede Storbritannien protektoratet Bechuanaland. Kolonien blev i mange år administreret fra byen Mafikeng, som lå uden for territoriet i det nuværende Sydafrika. Først kort før selvstændigheden blev administrationen flyttet til den nyanlagte by Gaborone.

Bechuanaland fik selvstyre i 1965 og blev den selvstændige republik Botswana den 30. september 1966. Seretse Khama blev landets første præsident. Ved selvstændigheden var Botswana blandt verdens fattigste lande og havde kun en begrænset infrastruktur. Opdagelsen af store diamantforekomster kort efter selvstændigheden ændrede dog landets økonomiske udvikling markant.

Indtægterne fra diamanter blev blandt andet brugt til at udbygge veje, sundhedsvæsen, uddannelse og anden offentlig infrastruktur. Botswana udviklede sig med tiden til et øvre mellemindkomstland og er ofte blevet fremhævet for politisk stabilitet og en forholdsvis ansvarlig forvaltning af naturressourcerne. Landets økonomi er dog fortsat meget afhængig af diamantindustrien, hvilket gør den sårbar over for faldende efterspørgsel og priser på verdensmarkedet.

Botswanas officielle sprog er engelsk, mens setswana er landets nationale sprog og tales af en stor del af befolkningen. Derudover findes der flere andre lokale sprog og befolkningsgrupper.

Botswanas hovedstad hedder Gaborone og ligger i den sydøstlige del af landet tæt på grænsen til Sydafrika. Byen blev udbygget i 1960’erne som administrativt centrum og blev hovedstad i forbindelse med landets selvstændighed. I dag er Gaborone Botswanas største by og landets politiske, økonomiske og kulturelle centrum.